Leita Ý frÚttum mbl.is

Orkulegt sjßlfsmor­?

sřnist manni stefna Ý a­ Al■ingi Štli a­ fremja fyrir ═slands h÷nd.

Bjarni Jˇnsson verkfrŠ­ingur skrifar athyglisver­a grein um hvert Al■ingi stefnir Ý andvaraleysi sÝnu gagnvart kr÷fum EES.

Bjarni segir:

"Samningurinn um Evrˇpska efnahagssvŠ­i­ ľ EES var sam■ykktur ß Al■ingi 12. jan˙ar 1993 og gekk Ý gildi ß ═slandi Ý ßrsbyrjun 1994, tveimur ßrum seinna en Ý Noregi. HÚrlendis risu ß sÝnum tÝma ˙far um ■a­, hvort samningurinn bryti Ý bßga vi­ Stjˇrnarskrßna. Verjendur samningsins t÷ldu fullveldisframsali­ nŠgilega takmarka­ til a­ r˙mast innan hins leyfilega.

Reynslan hefur leitt Ý ljˇs, a­ miki­ ˇjafnrŠ­i er me­ EFTA- og ESB-rÝkjunum vi­ framkvŠmd samningsins, og neitunarvald EFTA-rÝkjanna gagnvart vi­bˇtum Ý samninginn hefur ekki virka­. Ůetta ver­ur bagalegra, eftir ■vÝ sem valdasam■j÷ppun ESB vindur fram. ═sland hefur a­ m÷rgu leyti noti­ ßvinnings af Innri marka­inum, en gallana mŠtti losna vi­ me­ frÝverzlunarsamningum vi­ ESB og Breta.

Vel vŠri vi­ hŠfi Ý tilefni aldarfjˇr­ungsafmŠlis EES-samningsins, a­ t.d. HagfrŠ­istofnun Hßskˇla ═slands ľ HH═ mundi leggja mat sitt ß ßrlegan heildarkostna­ hagkerfisins af a­ildinni og ßrlegan heildarßvinning mi­a­ vi­ a­ ═sland nyti a­ fullu s÷mu frÝverzlunarrÚttinda vi­ ESB og Kanadamenn s÷mdu nřlega um.

Tilgßta h÷fundar er s˙, a­ ■jˇ­hagslegur ßvinningur af upps÷gn EES-samningsins sÚ ˇtvÝrŠ­ur og vaxandi.

Orkusamband ESB

Grundv÷llurinn a­ auknum samruna ESB-rÝkjanna var lag­ur Ý stjˇrnarskrßnni, sem hlaut nafni­ Lissabonsßttmßlinn, eftir a­ Frakkar og Hollendingar felldu upphaflegu ger­ hennar.

═ Lissabonsßttmßlanum er t.d. forskrift um, a­ orkumßl rÝkjanna skuli ver­a ß valdsvi­i ESB, og ßri­ 2009 var framkvŠmdastjˇrninni heimila­ a­ setja ß laggirnar stjˇrnvaldsstofnun me­ rÝkar valdheimildir ß orkumßlasvi­i. Sameiginleg matvŠlastefna er vi­ lř­i innan EES sÝ­an 2009, og EFTA-dˇmstˇllinn hefur gert Al■ingi afturreka me­ varnagla sinn gagnvart innfluttri ˇgn vi­ lř­heilsu og b˙fjßrheilsu hÚrlendis. L÷gsaga Al■ingis ß ═slandi fˇr ■ar fyrir lÝti­, og ■ykir m÷rgum nˇg um.

Anna­ dŠmi um sambandsrÝkis■rˇun er bankasamband EES me­ sameiginlegu fjßrmßlaeftirliti.

Ůri­ja dŠmi­ er ■ˇ til■rifamest. Ůa­ er n˙ Ý deiglunni Ý EFTA-l÷ndunum. Ůar er komi­ a­ Orkusambandi ESB me­ h÷fu­st÷­vum Ý Ljubljana og kallast äAgency for the Cooperation of Energy Regulatorsô ľ ACER, sem hˇf starfsemi ßri­ 2011.

Ůar ß hvert ESB-rÝki einn fulltr˙a me­ atkvŠ­isrÚtti, en EFTArÝkin a­eins ßheyrnarfulltr˙a ßn atkvŠ­isrÚttar. Sameiginlega EESnefndin, me­ fulltr˙um frß ESB og EFTA, sam■ykkti 5. maÝ 2017, a­ fella skyldi Ůri­ja orkumarka­slagabßlk ESB inn Ý EES-samninginn, og ■ess vegna liggur hann n˙ ß frumvarpsformi fyrir norska Stˇr■inginu og vŠntanlega ß Al■ingi til umfj÷llunar ß vor■ingi 2018. Hvorugt ■essara rÝkja getur ■ˇ haft nokkurt gagn af ■essari l÷ggj÷f, en aftur ß mˇti geta ■au or­i­ fyrir stˇrtjˇni af hennar v÷ldum.

Stofna­ur ver­ur raforkumarka­ur Ý Noregi, og ß ═slandi eftir lagningu sŠstrengs, sem tengdir ver­a orkumarka­i ESB. ESB fŠr ■annig a­gang a­ ägrŠnni rafhl÷­uô Noregs og ═slands, og til ■ess eru refirnir skornir. Getur ■ß raforkukaupandi Ý hva­a EES-landi sem er bo­i­ Ý ■ß raforku, sem til rei­u er. ═ ■essu kerfi tÝ­kast ekki langtÝmasamningar um orkuafhendingu, og endurnřjun ■eirra ver­ur ˇleyfileg. OrkusŠkinn i­na­ur Ý Noregi og ß ═slandi sÚr ■annig sÝna sŠng upp reidda, ■vÝ a­ helzta samkeppnisforskot i­na­ar Ý ■essum l÷ndum er a­gangur a­ vistvŠnni raforku samkvŠmt langtÝmasamningum.

Ef Al■ingi sam■ykkir Ůri­ja orkumarka­slagabßlk ESB inn Ý EES-samninginn, fŠrist stjˇrnsřslu- og framkvŠmdavald raforkuflutninga ß ═slandi, og til og frß ═slandi, frß I­na­arrß­uneytinu, Orkustofnun og Landsneti til ACER og ˙tib˙s ■ess ß ═slandi, sem ver­ur stjˇrnsřslustofnun raforkuflutninga, ˇhß­ innlendum yfirv÷ldum og hagsmunaa­ilum, og tekur a­eins vi­ fyrirmŠlum frß ACER/ESB me­ ESA sem millili­. Stjˇrnsřslukv÷rtunum ver­ur a­ beina til ESA.

ACER getur t.d. teki­ ßkv÷r­un um lagningu aflsŠstrengs til ═slands og tengingu hans vi­ stofnkerfin Ý sitt hvorn enda. ACER ßkve­ur kostna­arskiptingu sŠstrengsverkefnisins ß milli hluta­eigandi landa, ef ■au nß ekki samkomulagi sÝn ß milli.LÝti­ land getur ■ar ■urft erfi­um bita a­ kyngja.

┌tganga Breta

┴kv÷r­un Breta um a­ segja sig ˙r l÷gum vi­ ESB er s÷guleg og mun hafa mikil ßhrif um alla Evrˇpu. Efnahagskerfi ESB minnkar um allt a­ fjˇr­ung Ý einu vetfangi, og tekjur ■ess minnka tilfinnanlega. Vi­skiptakostum landa utan ESB fj÷lgar. Ůessi sta­a er vatn ß myllu EFTA-landanna, sem eiga n˙ ■egar mikil vi­skipti vi­ Bretland. FrÝverzlunarsamningur ver­ur vafalaust ger­ur ß milli ESB og Bretlands, og ■a­ vŠri undarlegt, ef EFTA-l÷ndunum by­ist ekki sams konar tvÝhli­a vi­skiptasamningur. GagnkvŠm tollfrjßls vi­skipti ß milli ═slands, Noregs, ESB og Bretlands blasa vi­ ßri­ 2020, ■ˇtt EES ver­i aflagt.

Ni­ursta­a

Stefnum÷rkunin um Š nßnari stjˇrnsřslulegan samruna ESBrÝkjanna hlaut a­ lei­a til klofnings, eins og n˙ er or­in raunin, og getur hann hŠglega magnazt.

Noregur og ═sland hafa haldi­ stjˇrn au­lindamßla utan seilingar ESB, og hi­ sama ver­ur a­ gilda um rß­st÷fun orkunnar, ■ˇtt slÝkt kosti tilvist EES.

Eru dagar EES taldir?"

Ătlar Al■ingi a­ lßta ■etta gerast? Ătlara ■a­ a­ skjˇta sÚr ß bak vi­ ■a­ enn einu sinni a­ ■ingmenn hafi ekki tÝma til a­ lesa alla texta frß ESB ß­ur en ■eir grei­a atkvŠ­i?

Ătla ═slendingar a­ fremja orkulegt sjßlfsmor­?


ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Höfundur

Halldór Jónsson
Halldór Jónsson

verkfræðingur, flugdellukall, tennis-og badmintonspilari

-ekki góður í neinu af þessu-

Heimsˇknir

Flettingar

  • ═ dag (18.11.): 384
  • Sl. sˇlarhring: 831
  • Sl. viku: 5764
  • Frß upphafi: 2378775

Anna­

  • Innlit Ý dag: 303
  • Innlit sl. viku: 4638
  • Gestir Ý dag: 286
  • IP-t÷lur Ý dag: 285

UppfŠrt ß 3 mÝn. fresti.
Skřringar

Eldri fŠrslur

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband