Leita frttum mbl.is

jflutningar okkar tma

er grein sasta hefti JMLA sem g leyfi mr a vekja athygli ef einhverjir f ekki a gta tmarit. li Bjrn Krason hefur n teki vi ritstjrn ess af stofnandanum Jakobi F. sgeirssyni sem er binn a ritstra v fr upphafi me miklum glsibrag.Ekki er a efa a li Bjrn mun halda uppi merkinu af snum alkunna dugnai og barttuglei.

Grein prfessors dr. Bents er lng en ess elis a ar er engu ofauki af frilegri ekkingu. Hn hljar v svo me yfirskriftinni

"jflutningar okkar tma:

Eftir Bent Jensen

A baki v sem hr segir er rkstudd skoun um a gmlu Evrpujirnar su hrari lei til sameiginlegs sjlfsmors.

etta hljmar gnvekjandi og finnist ein-hverjum a orunum felist murski getur s hinn sami einfaldlega lti eftirfarandi lesi. Vegna sjlfs sn tti hann ekki a gera a, um langa hr hefur ekki veri unnt a horfa fram hj stareyndunum: Spin er rauns.

egar maur horfir t um gluggann hsi snu ea blnum er enn margt sem virist stugt og kunnuglegt en s er venjulega illa upplstur ea haldinn vtkum skorti veruleikaskyni sem sr ekki skriftina veggnum: Elturnar (Vestur-) Evrpu hafa lti af viljanum til a verja evrpska menningu og simenningu.

Ntt sem ntan dag flir str straumur flks n persnuskilrkja ea me flsk skilrki inn yfir varin landamri Evrpu. gamla daga, . e. a. s. fyrir feinum rum, hefi lgregla, landa-mraverir ea hermenn stva flki og sent a til baka. N okkar tmum eru evrpsk herskip notu til a fylgja hinum lglegu innflytjendum rugglega nstu hfn ar sem eim er s fyrir mat og drykk, gistingu og umsknareyublum um hlisvist.

Yfirvldunum er fullljst a hpi hinna bonu eru hryjuverkamenn me reynslu af stri, flagar samtkum sem hafa n rum saman lagt stund a skera frisama borgara hls af v a eim lkar ekki vi . N geta bi hryjuverkamenn og frisamari borgarar sem halda yfir landamrin fari hindrunarlaust fram til ess lands innan ESB ar sem bseta kemur eim best. ar geta eir san dvalist frjlsir og n eftirlits.

Fyrr rum litu Danir jflutningasem atburi lngu liins tma. Vi lrum um sklanum – um Kimbra, Tevtna, Gota og ara germanska jflokka sem hldu suur og eyilgu Rmarrki. N bum vi sem betur fer vi frisamlegar astur, er okkur sagt, her landsins stendur vr um Dani og ara evrpska rkisborg-ara gegn ytri gn og lgreglan gegn innri gn.

Auvita hefur komi til jflutninga sar. Flk fluttist til Bandarkjanna, Kanada og stralu fr Evrpu, a voru einskonar jflutningar vi breyttar astur. Menn gtu ekki bara komi stainn og krafist inngngu. Allt var a fara eftir bkinni, menn ttu a vera frskir og vinnu-frir. Ni var fari saumana hgum ess sem skai eftir landvist. var ekki heldur um a a ra a fr og me fyrsta degi ttu menn rtt a njta vtks velferarkerfis kostna ba mttkulandsins. etta gilti einnig um flk sem vildi setjast a Danmrku, . m. gyinga fr Austur-Evrpu fyrir fyrri heimsstyrjldina.

20. ldinni kom einnig til mikilla bferlaflutninga ea jflutninga Evrpu sjlfri: Eftir fyrri heimsstyrjldina voru kristnir Grikkir reknir fr Tyrklandi; fjldi Rssa neyddist til a yfirgefa Rssland eftir borgarastri 1918-1920; milljnir sovskra borgara voru fluttar nauungarflutningi innan landamra Sovtrkjanna; milljnir evrpskra gyinga voru sendar trmingarbir; milljnir jverja flu ea voru reknar brott eftir a skaland tapai annarri heimsstyrjldinni; eftirlifandi gyingar flu Evrpu og hldu til sraels; arabar flu til arabskra ngrannarkja undan strinu vi rki gyinga.

a er me rum orum ekkert ntt a mikill fjldi flks flytjist ea s fluttur fr einum sta til annars. jflutningar landi stundar eru hins vegar a mrgu leyti lkir v sem ur var. fyrsta lagi er um a ra flk me menningu og af menningarsvi sem er mjg frbrugi hinu evrpska, flk sem hvorki skar n vill laga sig a hinu evrpska heldur krefst srmeferar. ru lagi er hugsanlega um a ra tlulegan fjlda flks sem mun eyileggja hi evrpska samflag takist ekki a setja skorur vi essu fli sem n er stjrnlaust.

jflutninga samtmans m rekja til riggja grunntta: 1) Sprengingar, n hlistu mannkynssgunni, flksfjlda ngrenni Evrpu– svum ar sem rki hafa hruni ea eru a hruni komin auk innbyris hugmyndafri/trarbraga taka og borgarastyrjalda. 2) Gra tkifra til a flytjast til Evrpu og viskiptalegs skipulags vi undirbning brottfarar anga. 3) Landamra- og varnarlausrar Evrpu sem stendur til boa eins og alaandi hlabor ar sem hver og einn getur vali r rttunum.

Me netinu og farsmum m upplsa hvern og einn um ll rttindi sem njta m jafnskjtt og maur stgur fti komulandi. Opinberar og einkareknar stofnanir vtku neti sj um a astoa, veita r og sinna komumnnum. eim stendur til boa hsni, klnaur, peningar, heilsugsla, lgfrijnusta auk annars. Hreyfi einhverjir komulndunum gagn-rni eru eir barir til hlni af stjrnmla- og fjlmilaeltum landanna, dugi a ekki er gripi til refsilaganna.

Fyrir skmmu hlakkai dmu sem sagi vi mig a n vri bara komi a skuldadgunum fyrir nlendustefnu okkar. etta er vitleysa reist vanekkingu sgunni og ber auk ess vott um sektarkennd bland vi sjlfspyntingu sem ali er menntakerfinu. Jafnvel etta vri rtt kemur a ekki a neinu gagni vi rlausn hinna viranlegu vandamla sem flksstraumurinn og agerarlausir stjrnmlamenn skapa. a m ef til vill segja okkur „byrg“ fyrir offjlgun flks Mi-Austurlndum og Norur-Afrku eim skilningi a hinar strstgu framfarir heilbrigismlum megi rekja til evrpsku nlenduveldanna. hrifin m meal annars greina hinum heilbrigu og sterkbyggu ungu krlum sem eru fylkingarbrjsti eirra sem vi sjum n koma.

Me rum orum, hr er ekki um a ra jflutninga ea flttamenn hefbundnum skilningi. Hr er um a a ra a andstulaust sna Evrpumenn undirgefni gagnvart flki me framandi menningu sem ekki heima Evrpu en vill gjarnan njta vaxtanna af dugnai og skpunarmtti Evrpumanna.

S mlum raun annig htta a Evrpumenn su um a bil a fremja sameiginlegt sjlfsmor liggur beint vi a spyrja hvers vegna eir hristi ekki bara af sr sleni og geri rstafanir til hindra r hrmungar sem skella jum Evrpu ur en langt um lur.

Flsk sektarkennd eltunnar, gildahfnunin, barnaskapurinn og sgu-vanekkingin hafa egar veri nefnd. Rannskn hinni ttalegu run Svj btir vnum efnivi svari. Svj hefur srstu en snsku veikinnar verur vart llum (vestur-) evrpskum lnd-um. Svj hefur vanhelgu bandalagi frmra stjrnmlamanna og vgarlausra fjlmia (gagnvart Svum) tekist a spenna bana heljargreipar snar, eir horfa n mglunarlaust fyrrum vel skipulagt jflag sitt breytast samflag ar sem enginn getur lengur tali sig ruggan.

Nleg aftaka fyrir opnum tjldum n dms og laga [ IKEA-verslun 10. gst 2015] konu og syni hennar er ekki anna en sasta drama-tska dmi um snska standi.

Svipair hlutir gerast Danmrku, Hollandi, Frakklandi og Englandi. Frakklandi tryggja mrg sund srjlfair lgreglumenn r og reglu strtum og torgum, eir sporna gegn ofbeldi og hryjuverkum. Englandi undirba yfirvld sambrilegar agerir. Borgarastri Evrpu er sem sagt fyrir lngu hafi, a er hluti riju heimsstyrjaldarinnar milli Evrpu/Vesturlanda og rsargjarnra hryjuverkasamtaka mslma.

raun tti engan a undra tt mi-austurlenskt stand skapist evrpskum borgum eftir innflutning milljnum mslma fr Mi-Austurlndum og Norur-Afrku.

Evrpska eltan og herskari hennar af „srfringum“ og fulltrar gmennskuinaarins tra enn a eir geti tala ea keypt (a sjlfsgu kostna skattgreienda) sig fr vandanum me enn fleiri sjum, enn fleiri uppeldisfringum, enn meiri „samruna“.

Vi erum vitni a v sem aldrei fyrr hefur gerst sgunni: sjlfviljugri uppgjf simenningar.

Greinin birtist upphaflega
Jyllands-Posten 22. gst 2015."

Hr er kvei fast a ori. En a vri miki andvaraleysi a velta ekki atburum samtmans fyrir sr ar sem etta snertir okkur ll Vesturlndum. a sem gerist dag verur ekki svo auveldlega dregi til baka. g hugsa a margur jverjinn velti v fyrir sr nna hvernig s hgt a draga gerir Merkel kanslara til baka, egar afleiingarnar blasa vi hvarvetna zkalandi.

a er v rtt a vi slendingar hugsum okkar r ur en vi stgum skref "flttamannavitku" sem ekki verur auvelt a stga til baka ef jflutningarnir fla yfir sland.


Sasta frsla | Nsta frsla

Athugasemdir

1 identicon

g las essa grein Jyllandsposten, egar hn birtist, enda les g blai daglega netinu. Mr fannst etta athyglisvert og mjg hugunarvert, svo a g sendi hana til nokkurra, sem g hef veri sambandi vi og er a vekja athygli eirra msum greinum r norrnu blunum, aallega BT og Aftenposten fyrir utan Jyllandsposten. Um daginn birtust t.d. athyglisverar og umhugsunarverar greinar BT og Aftenposten um mslma Danmrku og Noregi, sem mr tti rtt a vekja athygli . Ein eirra er r BT og smuleiis Jyllandsposten, ar sem segir, a hver fjri af tu mslmum Danmrku vilji hafa kvi Kransins dnsku stjrnarskrnni. Gti a ori raunin hr? nnur grein var r Jyllandsposten, ar sem segir, a annar hver mslmi Danmrku segi, a islam geti ekki reformera sig ea eigi a laga sig a rum trarbrgum, ef g skil a rtt. rija greinin er r Aftenposten, ar sem tala er vi fimm fyrrum mslmi, sem gengu af trnni og skiptu yfir kristni ea voru utan trflaga. Einn eirra sagi, a imaminn hefi ori fur, og flestum tilvikum hefi eim veri tskfa r fjlskyldu- og vinahpum. getur reianlega fundi essar greinar netblunum, v a etta er athyglisver og hugunarver lesning llum tilfellum. etta snir a eitt, a a er betra a fara varlega og rasa ekki um r fram, egar kemur a essum mlum.

Gubjrg Snt Jnsdttir (IP-tala skr) 30.10.2015 kl. 11:29

2 Smmynd: Halldr Jnsson

Takk fyrir etta Gubjrg Snt. Geturu nokku sent mr linkana inn essi bl sem ert a lesa. g s au yfirleitt ekki. Eins og sr athyglisverar greina mttu alveg lta mig vita

Halldr Jnsson, 30.10.2015 kl. 13:41

3 identicon

g reyndi bi an og eins um daginn a senda essar greinar til n, en pstmasterinn hafnai eim psti, svo a mr datt hug a senda r tvr greinar gegnum kerfi hrna. etta er nnur eirra:

Danske muslimer vil have koranen ind i dansk lov: 'Nrmest systemstridigt'
Andreas Nygaard Just, Berlingske Nyhedsbureau

Foto: Erik Refner

Nsten fire ud af ti danske muslimer mener, at dansk lovgivning skal st p fundamentet af Koranen.
Et snvert flertal af de danske muslimer mener, at dansk lov skal bygges p grundloven, imens nsten fire ud af ti mener, at dansk lov skal bygge helt eller delvis p Koranen.
Iflge en mling, som Wilke har lavet for Jyllands-Posten, mener 11,3 procent af danske muslimer, at dansk lov alene skal bygge p Koranen, mens 26,5 procent mener, at dansk lov skal st p fundamentet af en blanding mellem Koranen og grundloven. Kun 53,9 procent af de adspurgte danske muslimer mener, at grundloven skal vre grundlaget for dansk lovgivning. Det overrasker Jens Peter Frlund, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet:
Ls ogs: Topmedlem i berygtet mosk: Danske muslimer skal ikke stemme
Det er et flertal, ja, men man kan sprge, hvorfor ikke nsten alle er enige i det. Det er dog fuldstndig fundamentalt i vores demokrati, at grundloven er rammen om alt. Hvis man forestiller sig, at det kun var halvdelen af danskerne, der svarede sdan, s tror jeg, at man ville blive lidt bekymret over loyaliteten til vores grundlggende, demokratiske styreform, siger han til Jyllands-Posten.
Ls ogs: Udviklingen overrasker: Danske muslimer bliver mere troende
Jens Peter Flund kalder det nrmest systemstridigt, at s stor en andel af de adspurgte danske muslimer mener, at dansk lov skal bygge helt eller delvist p Koranen.
Jyllands-Posten har ogs talt med Radwan Mansour, der er imam ved Fredens Mosk i Aarhus. Han bakker op om den del af respondenterne, der mener, at dansk lov br bygge p en blanding af Koranen og grundloven.
Ls ogs: Kvinde brndte Koranen og blev stenet ihjel
Han forklarer iflge avisen, at Koranen og grundloven langt hen ad vejen er i harmoni og ikke hinandens modstninger. Men hvis Danmark var muslimsk, skulle lovgivningen alene bygges p Koranen, forklarer han.
Martin Henriksen (DF), integrationsordfrer i Dansk Folkeparti, siger til Jyllands-Posten, at hvis man har det sdan, nsker man ikke at vre en del af det danske samfund.
Og Dan Jrgensen (S), integrationsordfrer for Socialdemokraterne, bakker hans kollega fra Dansk Folkeparti op. Han forklarer iflge Jyllands-Posten, at det er uacceptabelt at have den holdning i Danmark.

Og hr kemur hin:

Hver anden danske muslim: Islam skal ikke reformeres og tilpasse sig
Flertallet af danske muslimer siger i en meningsmling nej til tanken om en reformation af islam.

Sherin Khankan, der med etableringen af Danmarks frste mosk med kvindelige imamer har udfordret den gngse opfattelse af knsroller inden for islam, er mere optimistisk. Hun hfter sig ved, at mere end hver tredje i undersgelsen – 35,7 pct. – nsker en modernisering. Arkivfoto: Anders Rye Skjold.

Muslimske Stemmer
Martin Johansen
Kristendommen havde med Martin Luther sin reformation i 1500-tallet, s er det ogs snart p tide med en reformation af islam?
Nej, lyder det fra et flertal af de danske muslimer i en meningsmling foretaget af Wilke for Jyllands-Posten.
Helt prcist 52,4 pct. afviser, at der er behov for en reformation eller en modernisering af islam, s islam tilpasser sig de vestlige samfund.
-------------------------------------------------------------------------------------------
PREMIUM Indland
12.10.2015
POLFOTO

Ja til demokrati og ligestilling, nej til blandede gteskaber og diskoteksbesg
En hndfuld muslimske kvinder p et syvrksted i Aarhus er ikke imponerede over, at demokratiet har resulteret i et ja til homovielser.
-------------------------------------------------------------------------------------------------
Det er bl.a. det nuvrende konservative folketingsmedlem Naser Khader, der har efterlyst en reformation, og han havde hbet p strre opbakning. Han peger p, at Luther udfordrede prsternes monopol p at fortolke religionen. Det samme br ske med imamernes magt, ligesom man skal anerkende en adskillelse af religion og politik, pointerer han.
Islam er i krise og trnger til selvkritik og et gennemgribende serviceeftersyn, siger Naser Khader.
Sherin Khankan, der med etableringen af Danmarks frste mosk med kvindelige imamer har udfordret den gngse opfattelse af knsroller inden for islam, er mere optimistisk. Hun hfter sig ved, at mere end hver tredje i undersgelsen – 35,7 pct. – nsker en modernisering.
-----------------------------------------------------------------------------------------
PREMIUM Indland
12.10.2015
Iflge religionssociolog Brian Arly Jacobsen, Kbenhavns Universitet, er der flere tegn p, at danske muslimer med deres praksis faktisk er i frd med at reformere islam indefra, f.eks. p ligestillingsomrdet. Det glder bl.a. oprettelsen af en kvindemosk, at kvindelige efterkommere fra lande som Tyrkiet og Pakistan har en trnhj uddannelsesfrekvens, og at muslimske kvinder blander sig i samfundsdebatten i f.eks. avisernes blogunivers. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

Det er utopi at forestille sig, at muslimske indvandrere overtager den danske mde at leve p
Et flertal af danske muslimer afviser, at der er behov for en reform af islam for at kunne tilpasse sig de vestlige
---------------------------------------------------------------------------------------------
Vi oplever, at der er et behov for nylsning af Koranen i forhold til den tid og det samfund, vi lever i. Hvis man bruger det ord, nylsning, i stedet, s tror jeg, at man kan f mange flere med p reformationsblgen, siger Sherin Khankan, der ser det som et stort skridt frem, at kvindemosken netop har foretaget sin frste vielse.
Imam Fatih Alev, Dansk Islamisk Center, afviser al snak om en reformation. Det samme gr Oussama El-Saadi, talsmand for den omstridte Grimhjmosk i Aarhus:
Man kan ikke ndre p, hvad der str i Koranen, og hvad profeten har sagt til os, at vi skal gre. S er man ikke muslim mere.

Gubjrg Snt Jnsdttir (IP-tala skr) 30.10.2015 kl. 16:29

4 Smmynd: Halldr Jnsson

Tak fyrir etta Gubjrg Snt

Fyrir mr sannar etta a a verur enga mlamilun vi Mslma hgt a gera. a verum vi ea eir sem vkja.

Halldr Jnsson, 31.10.2015 kl. 14:42

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Höfundur

Halldór Jónsson
Halldór Jónsson

verkfræðingur, flugdellukall, tennis-og badmintonspilari

-ekki góður í neinu af þessu-

Heimsknir

Flettingar

  • dag (18.5.): 640
  • Sl. slarhring: 944
  • Sl. viku: 5516
  • Fr upphafi: 3196966

Anna

  • Innlit dag: 577
  • Innlit sl. viku: 4544
  • Gestir dag: 514
  • IP-tlur dag: 497

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Eldri frslur

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband