Leita Ý frÚttum mbl.is

EES samningurinn er ˙reltur

a­ ver­a segir Fri­rik DanÝelsson Ý ■arflegri Morgunbla­sgrein Ý dag. Fri­rik segir:

"A­stŠ­ur og ■ar me­ forsendur EES-samningsins hafa gerbreyst frß ■vÝ Al■ingi sam■ykkti hann 1993. Efnahagserfi­leikar ß 9. ßratugnum h÷f­u sß­ svartsřni og ˙rrŠ­aleysi, ˙rbˇtatilraunin sem Al■ingi a­ lokum sam■ykkti var a­ gera nřjan samning vi­ ESB Ý von um hagstŠ­ari vi­skipti.

Nor­url÷ndin h÷f­u lÝka lent Ý efnahags■rengingum og bankakreppu sem enda­i me­ a­ SvÝar gengu Ý ESB. Nor­menn gengu Ý EES me­ ═slendingum. Reynslan af samningnum Ý aldarfjˇr­ung liggur n˙ fyrir og er h˙n misj÷fn eins og vi­ mßtti b˙ast.

Bretar ganga ˙t

Snemma ßrs 2019 gengur Bretland ˙r ESB. Ůar me­ fer ein helsta vi­- skipta■jˇ­ ═slendinga til langs tÝma ˙r ESB sem setur vi­skipti ═slands vi­ Bretland Ý s÷mu st÷­u og vi­ l÷nd utan ESB. Bretland ver­ur ekki a­ili a­ EES. Opin og frjßls vi­skipti vi­ Bretland hafa veri­ einn af hornsteinum atvinnu og velmegunar ß ═slandi um langt skei­. Ver­i ═sland ßfram Ý EES eftir 29. mars 2019 ver­ur regluverk ESB Ý gildi hva­ var­ar vi­skipti vi­ Breta. Vi­skiptahindranir ESB vi­ umheiminn munu ■ß vÝkka ˙t yfir vi­skipti ═slands vi­ Bretland. Ůetta atri­i eitt og sÚr gerir EES-samninginn ˙reltan.

Vi­skiptaumhverfi­ hefur breyst

EES-samningurinn er ekki lengur hagstŠ­ur um ˙tflutningsafur­ir. Hann tryggir ekki fullt tollfrelsi me­ fiskafur­ir. ┌tflutningur til ESB er a­ miklum hluta tolla­ur samkvŠmt frÝverslunarsamningnum sem upprunalega var ger­ur 1972 og hefur Ý raun ■řtt a­gang a­ äinnri marka­numô fyrir helstu ˙tflutningsafur­- irnar.

Nřlegir samningar WTO hafa haft Ý f÷r me­ sÚr almennar tollalŠkkanir Ý millirÝkjaverslun og hafa ■vÝ tollar og gj÷ld ß v÷ruverslunámun minni ßhrif en ■egar EES-samningurinn var ger­ur. Meiri ßhrif ß verslun n˙or­i­ hafa vaxandi verslunarh÷mlur, s.s. tŠknilegar kr÷fur, leyfisskyldur, vi­urkenningakr÷fur, merkingareglur og skrßningarskyldur hjß ESB. ŮŠr hafa gert millili­alausan og hagkvŠman innflutning frß m÷rgum l÷ndum illm÷gulegan. Ůa­ ß vi­ ■rˇu­ l÷nd, t.d. BandarÝkin, Kanada og Austur-AsÝul÷nd ■ar sem m.a. ÷ruggar hß- gŠ­av÷rur eru fßanlegar.

ŮŠr h÷mlur bŠtast ß innflutning frß Bretlandi eftir 29. mars 2019. Vi­skiptah÷mlur ESB eru sag­ar vera til a­ tryggja gŠ­i, auka samrŠmi og ÷ryggi og bŠtta vi­skipti en eru ekki sÝst til a­ setja h÷ft ß vi­skipti vi­ l÷nd utan ESB. ═sland drˇst, vegna EES m.a., inn Ý vi­skiptabann ß R˙ssland sem hefur lengi veri­ eitt af bestu vi­- skiptal÷ndum ═slands. ┴ nŠsta ßri ver­a ■vÝ stŠrstu vi­skipta■jˇ­ir ═slands, ■egar verslunarfrelsi hefur rÝkt, BandarÝkin, Bretland og R˙ssland, utan m˙ra ESB. Hlutur ESB af heimsvi­skiptunum fer dvÝnandi en ESB hefur aftur ß mˇti Ý skjˇli EES veri­ a­ leggja undir sig meir af v÷rumarka­i ß ═slandi.

ESB hefur teki­ til sÝn vald

Lř­kj÷rin stjˇrnv÷ld hafa Ý vaxandi mŠli misst v÷ld. Tilskipanavald ESB hefur reynst Ýgildi l÷ggjafar- og framkvŠmdavalds. ═slensk stjˇrnv÷ld hafa engin ßhrif ß EES-tilskipanir, hvorki tilgang, innihald nÚ tÝmasetningar. Stofnanavald EES hefur aukist, t.d. hafa ˙rskur­ir ESA og dˇmar EFTA-dˇmstˇlsins veri­ ger­ir a­- fararhŠfir. Stjˇrnvald ESB hefur haft tilhneigingu til a­ vaxa og teygja sig lengra en tali­ var ■egar samningurinn var ger­ur. Hann hefur me­ tÝmanum or­i­ meira Ý■yngjandi og kostna­araukandi fyrir bŠ­i opinbera a­ila sem og fyrirtŠki og almenning.

EES-regluverki­ hefur hŠgt ß framkvŠmdum og gert ■Šr dřrari, tÝmafrekari og erfi­ari. Og veitt verkefnum til ESB. ═sland ■arf a­ hlÝta svipu­u magni ESB-reglna og stŠrri l÷nd sem hefur Ý f÷r me­ sÚr a­ kostna­urinn af samningnum er margfaldur ß hvern Ýb˙a hÚr.

Atvinnuvegir fŠrast undir stjˇrn ESB

ESB Stjˇrnvald ESB er a­ teygja sig inn ß orkugeirann me­ nřjum stofnunum og nřju regluverki, og auknu valdi ESB, me­ fyrirsjßanlega slŠmum aflei­ingum fyrirásjßlfsßkv÷r­unarrÚtt um ■jˇ­arau­lindir. Sker­ing ver­ur ß afkomu landb˙na­arins me­ auknum innflutningi ni­urgreiddra og/e­a sřklamenga­ra slßturdřrahluta og aukin hŠtta ß smitsj˙kdˇmum. Regluverk sem sagt er vera um umhverfismßl, ÷ryggi, vernd e­a ÷nnur samfÚlagsmßl hefur haft tilhneigingu til a­ hafa ßhrif ß fleiri svi­ sem tali­ var a­ EES-samningurinn mundi ekki snerta.

Regluverk EES um fjßrmßlakerfi­ og fjßrmagnsflutningafrelsi­ reyndist hŠttulegt fyrir ═sland og leiddi, ßsamt utana­komandi ■ßttum, til bankahrunsins. Framkoma ESB-landa vi­ ═sland Ý hruninu var ˇvinsamleg og gefur ekki gˇ­a vÝsbendingu um hvers mß eiga von ■a­an. Stjˇrnvald ESB vegna EES-samningsins er n˙ aftur a­ teygja sig lengra inn ß fjßrmßlageirann me­ nřjum stofnunum og nřju regluverki. Til sÚrst÷­u ═slands sem fßmenns eyrÝkis langt frß meginl÷ndum er ekki teki­ nŠgilegt tillit Ý samningnum. Ůa­ hefur reynst koma ni­ur ß atvinnuvegunum, uppbyggingu, ■rˇun, utanrÝkismßlum, sj˙kdˇmsv÷rnum, fˇlksinnflutningi, glŠpav÷rnum o.fl. Ă erfi­ara hefur reynst a­ koma vi­ skynsamlegri stjˇrn margra mßla vegna ßhrifa EES-samningsins. EES-samningurinn er a­ ver­a ˙reltur "

Ůa­ hefur lengi vaki­ fur­u kjˇsenda ß ═slandi hversu kŠrulaust Al■ingi hefur veri­ Ý ■vÝ a­ gŠta Ýslenskra sÚrhagsmuna ■egar um hefur veri­ a­ innlei­a tilskipanir ESB Ý Ýslensk l÷g. Al■ingismenn hafa jafnvel legi­ undir ßs÷kunum um a­ lesa ekki tilskipanirnar ß­ur en ■eir grei­a ■eim atkvŠ­i.

Ůa­ er ■vÝ kominn tÝmi til a­ hi­ hßa Al■ingi fari a­ svara ■eirri spurningu hvort EES samningurinn ■jˇni Ýslenskum hagsmunum enn■ß e­a hvort ver­i a­ breyta honum Ý takt vi­ breyttar a­stŠ­ur Ý heiminum.á


ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

Athugasemdir

1 Smßmynd: Halldˇr Jˇnsson

Konungur bloggaranna Pßl Vilhjßlmsson segir:

"ESB-sinnar Ý Noregi Štla a­ verja EES-samninginn til sÝ­asta blˇ­dropa, enda lÝta ■eir svo ß a­ samningurinn sÚ fyrsta skrefi­ inn Ý Evrˇpusambandi­. SamtÝmis vex ■eim fiskur um hrygg Ý Noregi sem vilja ˙t ˙r EES.

Bretland er ß lei­ ˙r Evrˇpusambandinu og Štla ekki inn Ý EES-samninginn enda vilja ■eir fullveldi­ sitt tilbaka.

═sland, eins og Noregur, er a­ili a­ EES-samningnum. Nor­menn koma fram vi­ okkur eins og hjßlendu og Štlast til a­ ═sland sam■ykki ˙tvÝkkun EES-samningsins ■egar ■a­ ■jˇnar eing÷ngu norskum hagsmunum.

═sland Štti a­ h÷ggva ß hn˙tinn og segja upp EES-samningnum. Hann gerir meira ˇgagn en gagn."

Halldˇr Jˇnsson, 6.4.2018 kl. 18:18

2 identicon

N˙ erum vi­ loksins a­ tala saman Halldˇr.

Au­vita­ ß a­ sturta ■essum fjandans EES samningi norsku ESB kratanna Torbj÷rn Jagland og ■eirra Stoltenberg fe­ga Ý skˇlpl÷gnina, beinustu lei­ til f÷­urh˙sa ■eirra.

Ef einhver dugur vŠri Ý ■essum vesalingum sem rß­a Ý SjßlfstŠ­isflokknum, hef­i ■a­ veri­ gert samstundis og JBH og DO vÚlu­u um ■etta me­ norsku kerfisra­akr÷tunum.

En skÝtt me­ fortÝ­ina, n˙ ■arf Ý einum rennandi pÝpandi hvelli a­ vinda snarlega ofan af tilskipana og regluger­aflˇ­inu sem vesalingar allra flokka Ý stjˇrnsřslunni hafa innleitt Ý gegnum ßrin.á

SÝmon PÚtur frß Hßkoti (IP-tala skrß­) 6.4.2018 kl. 19:39

3 Smßmynd: Valdimar Sam˙elsson

Tek undir ■etta Halldˇr. Ůa­ er undarlegt hve Al■ingi okkar eru sofandi Ý ■essum efnum. Ůa­ er tÝmi tilkomin a­ ■eir vakni upp ß­ur en ■a­ ver­ur of seint.

Valdimar Sam˙elsson, 6.4.2018 kl. 21:46

4 identicon

SŠll Halldˇr: sem og a­rir gestir, ■Ýnir !

Valdimar !

Sofandi al■ingi - kristallazt Ý ■eim dˇp- og annarrs konar lř­, sem innan ■ess vafrar a­ bezt ver­ur sÚ­, sÚ mi­ teki­ af vinnubr÷g­unum, innan ■eirrar harmkvŠlanna stofnunar, Valdimar minn.

STËRŮJËFAR: eins og ┴smundur ÷kuma­ur Fri­riksson og SteingrÝmur J. Sigf˙sson t.d.,ganga ENNŮ┴ lausir, ■rßtt fyrir ßra og ßratuga sjßlft÷ku ■eirra / sem margra annarra ■ingmanna, ˙r sk˙ffum Helga Bernˇdussonar (beintengdum efalust: me­ fŠribandab˙na­i, frß Fjßrsřslu rÝkisins) ß sama tÝma, og li­ssveitir Haraldar Johannessen RÝkisl÷greglustjˇra eru a­ eltazt vi­ klink- sjoppu■jˇfana vÝ­s vegar um land, sem eru a­ hnupla fyrir andvir­i smßmyntanna:: oftlega.

Vi­ hverju břstu Valdimar minn - me­ svona mannskap, Ý farteski almennilegs fˇlks, Ý landinu ?

Lengst su­ur Ý AfrÝku: meira a­ segja, eru řmis samfÚl÷g ß hŠrra menningar- og si­fer­isstigi, en ■a­ Ýslenzka / hafi fram hjß ■Úr og Halldˇri sÝ­uhafa og fleirrum fari­, Valdimar Sam˙elsson !!!

ŮvÝ mi­ur.

Me­ kve­jum - eftir sem ß­ur, af Su­urlandi /á

Ëskar Helgi Helgason (IP-tala skrß­) 7.4.2018 kl. 14:23

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Höfundur

Halldór Jónsson
Halldór Jónsson

verkfræðingur, flugdellukall, tennis-og badmintonspilari

-ekki góður í neinu af þessu-

Heimsˇknir

Flettingar

  • ═ dag (13.12.): 635
  • Sl. sˇlarhring: 1070
  • Sl. viku: 9371
  • Frß upphafi: 2408500

Anna­

  • Innlit Ý dag: 516
  • Innlit sl. viku: 7509
  • Gestir Ý dag: 484
  • IP-t÷lur Ý dag: 450

UppfŠrt ß 3 mÝn. fresti.
Skřringar

Eldri fŠrslur

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband