Leita frttum mbl.is

Bloggfrslur mnaarins, gst 2018

Macron btur skjaldarrendur

ESB frttum.

Svo segir Mogga:

"Forseti Frakklands, Emmanuel Macron, tlar a leggja a til vi Evrpusambandi a auka varnir rkja sambandsins. Tmabrt s a ESB htti a reia sig mtt Bandarkjanna ryggis- og varnarsviinu.

„Evrpa getur ekki lengur reitt sig Bandarkin egar kemur a ryggismlum. a er okkar hndum a tryggja ryggi Evrpu,“ sagi Macron meal annars ru sem hann flutti Frakklandi dag.

Macron kynnti helstu herslur snar dag og ar hvetur hann til nnara samstarfs meal rkja ESB sem s besta vrnin gegn aukinni jernishyggju. "

a er hinsvegar s ljur ESB a a er ekki eitt rki heldur samsttt rkjasamband. Hversu samsttt sndi sig Bosnustrinu. Engin ESB-j gat teki kvrun um a beita hervaldi. a var a skja Bandarkjamenn til a skakka leikinn.

Evrpusambandi getur ekki teki sameiginlega kvrunum a beita hervaldi. a yri allt of seinvirkt. Macron verur a treysta eigin "Force de frapp" ef hann tlar a lta til sn taka me valdi. egar Bretar eru farnir fr er vonlaust fyrir Frakka a ra vi jverja sem eru me eilfarkryppu vegna heimstyrjaldanna beggja og getaaldreikvei sig a fara me hernai hendur rum. Aeins undir forystu annarra geta eir teki tt slku. a geta menn sannfrt sig um auveldlega me v a vira fyrir sr sk stjrnml liinna sustu ra.

essar hugmyndir Macron eru algerlega dauadmdar og munu ekki komast til framkvmda. a vera Bandarkin sem eru au einu sem geta framkvmt rs. Hin rkin geta tala og rtt um mlamilanir.

Macron getur biti skjaldarrendur me digurbarkalegum yfirlsingum. En aeins Bandarkin eiga raunverulegan skjld og getu til a bta hann ef me arf.


jarstt

hefi maur lti sr detta hug vi r astur sem n rkja jflaginu.

Mikil atvinna er allstaar og yfirborganir ekki ekktar.Feramennskan virist heldur aukast en minnka rtt fyrir hrakspr. Aflabrg eru g. En svartagallsrum fkkar ekki opinberum vettvangi.

Egilson brur voru tvarpi sgu me Aalsteini fr Hsavk. ar voru n ekki vandrin me framtina. Kaup eirra veslustu skyldi hkka 4-500 sund kall. Ekki skyldi fara verkfll janar egar allir yrftua borga Vsa sitt heldur skyldu verkfll vera ma en skruverkfll og hafnarlokanir fram a eim tma. Rkisstjrninni skyldi komi fr mars og kosningar skyldu vera .

Sleppt var a tiltaka hvort kaup allra annarra skyldi hkka prsentvs sem vesalinganna.En samt heyrist manni a kjr allra yrftu a strbatna og sagist Aalsteinn hafa mrg sund manns a baki sr til slkra verka. Ssalistaforinginn bunai linnulaust um mgulegar skattahkkanir, erfafjrskatts, fjrmagnstekjuskatts, skatts fyrirtki og alla drlegu mguleika sem vi blstu. Aalsteinn samykkti essar tlanir me nokkrum semingi.

Auvita voru hkkanir Kjarars bensni til eirra vel settu sem kveikti kjaraeldinum. a sem merkilegast er a fstir eirra sem u virast hafa minnsta skilning afleiingunum fyrir framhaldi. eir virast starnir a halda snu en hinir sitji uppi me svigrmsleysi.

jarstt gti tknilega gengi upp hva lgst launuu varar. eir sem betur mega yrftu a skilja um lei, a eim vri best gert me nlli taxtahkkunum. En hvernig a stta Aalstein og Egilsynivi slkt er vands.Launalkkun ingmanna og spssa er lklega a eina sem gti stt verkalinn vi minni hkkanir. Afleiingin yri hinsvegar kaupmttaraukning me gengisstyrkingu og htt atvinnustig me yfirborgunum.

annig jarstt n verkfalla og verblgu gti gengi upp.


Endurthlutun lands

fer n fram S-Afrku. ar er jarni teki af bndum sem hafa ann galla a vera hvtleitari framan en eir innfddustu. Stjrnvld reka rur aljlega fyrir rttmti rstafananna. Ekki er a efa a au f gar undirtektir hj slenskum vinstrimnnum og gu flki.

Er ekki athugandi fyrir etta flk a f afrit af essum lgum til a hafa au klr egar a telur henta a nota au til dmis gegn Philip Rathcliffe? egar rttlti er ori skilyrt eftir allskyns forsendum er bi a skapa framtarjflagi sem etta flk er vallt tilbi a rttlta fyrir sjlfu sr.

Rhodesa var auugt land ar sem enginn svalt. Kommnistanum Mugabe tkst a koma ar rbirg ar sem eir innfddustu voru ekki v menningarstigi a geta teki vi bskap. a sama mun lklega gerast S-Afrku.

Hvort a gerist hr ef jareignum Rathcliffe verur endurthluta me hjlp eirra spekinga sem hst hafa tala um nausyn eftir a koma ljs.


Framt nkommnistans

Gunnars Smra Egilssonar, nkomins r fallttjnustu strsta glfrakaptalista slandssgunnarJn sgeirs, er essi:

"Okei, er flk a tala sig inn einhvern veginn svona sgur? Fyrst fer WOW hausinn og framboi flugstum til slands fellur um 30%. Feramenn vera ekki 2,3 milljnir ri heldur 1,6 milljnir.

egar a liggur fyrir flja hin auugu t me f sitt og gengi fellur um 35% sem veldur kaupmttarskeringu upp 15% sem kippir ftunum undan heimilisrekstri tug sunda hinna lgst launuu.

Byggingaframkvmdir htela og tristaba stvast, verktakafyrirtki fara hausinn og fasteignaver fellur svo r fjlskyldur sem hafa keypt hsni sustu tveimur rum skulda meira en sem nemur kaupveri. Engu hefur veri breytt regluverkinu svo heimili essa flks vera boin upp og fjlskyldur reknar t gtu. Fjldi flks byggingainai og ferajnustu missir vinnuna. Ltil og mealstr fyrirtki ferajnustu fara hausinn, hin strri yfirtaka reksturinn ea gleypa markashlutdeild. Hinir stru stkka, hin smrri hverfa.

Vegna falls krnunnar munu hundru eftirlaunaflks og ryrkja sna heim ar sem lfeyririnn dugar ekki lengur fyrir framfrslu Spni og var. Hafnartorg og nrliggjandi svi verur a einskonar draugaborg, verslunar- og veitingarmi leigist ekki t. Hsnislausir setjast a hlfkruum htelum.

Fyrirsjanlegt a tap lfeyrissja vegna verhruns hluta- og skuldabrfum veri um 500 milljarar. Rkissjur leggur bnkunum til auki eigi f til a mta fyrirsjanlegu tapi eirra. Tekjur rkissjs dragast saman um tugi milljara vegna minni veltu, aukins atvinnuleysis og minni neyslu.

egar samningar vera lausir um ramt segjast stjrnvld ekkert geta lagt til; ekkert skattamlum, ekkert hsnismlum og ekkert vaxtamlum. Verkfll eru bou. Lg sett verkfll.

Uppreisn innan Vg, Katrn og forystunni steypt en ingmennirnir vilja halda fram stjrnarsamstarfinu. a gengur nokkrar vikur en svo brestur meirihlutinn a baki rkisstjrnarinnar og boa er til kosninga mars. Minnihlutastjrn Sjlfstisflokks og Framsknar me stuningi Miflokks og Flokks flksins. Kosningabarttan fer fram undir skruverkfllum og loforum forystu Sjlfstisflokks, Framsknar og Miflokks um a banna verkfll, afnema skylduaild a verkalsflgum og draga r vldum hreyfingarinnar eftir kosningar.

Vopnu lgregla stvar mtmli, rkisstjrnin segist tla a kfa ara bshaldabyltingu fingu. Kosi undir mtmlum og tkum. Lgbann umfjllun um fjrml Bjarna Benediktssonar enn gildi, fram yfir kosningar."

Miki lifandi er gott a vita til ess a svona innrtting skuli finnast nkommnista meal okkar jar. Maur sem myndi hafa Madur sem hagfrilegan leitoga ef hann tti ess kost. r v a Nyhedsavisen gekk ekki og kreditkortinu var loka er um a gera a hatast vi allt jflagi og vilja a feigt nverandi mynd.

Vindhanar snast auveldlega. vlkur spmaur er ekki essi nkommnistiog fyrrum kaptalisti eigin furlandi.


Launainnrs r austri

er hafin Danmrku.

Austurevrpskir flutningabilstjrar vinna fyrir lgra kaup en danskir.

Hvarnig er hj Samskip ar sem hann er bara me utanlands skra bla? Eru komnir innfluttgir blstjrar lka?

r Altinget:

"DEBAT: Vognmandsorganisationen ITD kmper for at lovliggre ekstrem lndumping i transportbranchen. Hvordan kan Dansk Industri vende det dve re til, sprger Ole Christensen (S).

Af Ole Christensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Her p bagkanten af sommerferien er mange vendt tilbage til arbejdet og har nok oplevet, at det lige krver en ekstrakopkaffe at komme i gang om morgenen.

Men der er desvrre mange danske arbejdstagere, hvorsdan enspand mokkaikke er meget bevendt, nrman hver dag kmper modsocial dumping, elendige arbejdsvilkr og unfair konkurrence.Sdan er det for mange af de danske lastbilchauffrerog vognmnd.

De kmper for at beholde et arbejde, som de holder af, men som er i fare for at blive undermineret af udspekulerede virksomheders udnyttelse af steuropiske chauffrer. For virkeligheden er, at udenlandske chauffrer krer i Danmark til helt utilstedeligt lave lnninger, og at de presses til en tilvrelse som nomader p de europiske landeveje, hvor der gr mneder, fr de ser deres familier.

FAKTA

Fronterne er trukket skarpt op
For godt et r siden fik vi i EUfor frste gang i lang tid muligheden for at gre noget ved problemerne. Her fremlagde EU-Kommissionen en rkke lovforslag, som har potentiale til fundamentalt at ndre forholdene i den europiske transportbranche. Forslagene har trukket fronterne skarpt op bde i Europa og i Danmark.

P den ene side str den danske og europiske fagbevgelse sammen med de politikere, som insistererp at stte en stopper for social dumping. P den anden side str en rkke store transportvirksomheder, hvis forretningsmodel er bygget p lavtlnnet arbejdskraft, og de bakkes op af politikere, som stter et liberalistisk ideal over behovet for at sikre ordentlige vilkr for de europiske arbejdstagere.

Man kunne mske tro, at vi i Danmark kunne danne samlet front p tvrs af partier og organisationer. Det er trods altde danske chauffrers job, som trues af social dumping, og de ordentlige danske vognmnd,som risikererat mtte dreje nglen rundten sidste gang i deres lastbilersom konsekvens af den unfair konkurrence.

Men ak nej. Den store danske vognmandsorganisation ITD med den tidligere konservativepolitikerCarina Christensen i spidsen har kmpet en inddt kamp for at lovliggre en praksis, hvor chauffrer kan kre gods i de nordiske lande i mnedsvis p rumnske lnninger.

Vi har alts en dansk erhvervsorganisation, som er medlem af Dansk Industri, og som kmper for at lovliggre ekstrem lndumping i transportbranchen. ITD har sgar allieret sig og sendt fllesbreve ud med steuropiske organisationer, som kun har for je at f s f regler og s lave lnninger som overhovedet muligt.

Landsskadelig virksomhed
Hvorfor ITD direkte modarbejder danske interesser, nr det kommer til europisk transportpolitik, kan jeg kun spekulere om. Men man kunne mske forestille sig, at det er, fordi nogle af deres medlemmer anvender udspekulerede virksomhedskonstruktioner med udenlandske datterselskaber, hvilket gr det muligt at bruge underbetalte steuropiske chauffrer i stedet for danske chauffrer p ordentlige overenskomster.

Hvis vi nogensinde skal have nye og bedre regler p plads i EU, krver det, at vi str sammen. Og det kan ikke underdrives, hvor stor skade det gr for danske interesser, at vi har en stor, dansk organisation,dermodarbejder, at vi kan krve en ordentlig ln for udenlandske chauffrer, som arbejder i Danmark.

Jeg hber meget, at ITD vil ndre kurs, eller at deres hovedorganisation, Dansk Industri, vil tage afstand fra ITD's landsskadelige virksomhed. Jeg synes ikke, at DI som seris hovedorganisation kan vende det dve re til, nr deres medlemmer modarbejder det danske samfunds interesser.

Jeg vil i hvert fald kmpe for, at vi i Danmark kan st sammen om at krve bedre EU-regler. Og jeg er glad for, at bde 3F og de danske vognmnd i DTL er aktive i kampen for at stoppe social dumping og elendige arbejdsvilkr."

a sem kemur anga kemur lka hinga.


Athyglisverur leiari

er Frttablainu dag eftir auvita Hr gisson. En hann er einn af fum pennum sem g nenni a lesa v flettiblai auglsinga, krateris og Evrpupopps.

Hrur segir:

"sland er dauafri. Me eirri kerfisbreytingu sem hefur ori hagkerfinu, sem endurspeglast einkum vivarandi viskiptaafgangi, jkvri eignastu jarbsins vi tlnd og miklum sparnai heimila og fyrirtkja, hafa raunvextir lkka verulega sustu rum. Me sama framhaldi er raunhft a tla a sland geti fari a okast tt til ess a vera lkara lgvaxtalndum.

Fyrir slensk heimili myndi slkt a meirihttar kjarabtur til lengri tma. Hvort a takist mun a strum hluta rast af run vinnumarkai komandi misserum. ar eru sannarlega blikur lofti. a er ekkert ntt a flestir vilji f allt – meal annars hrri laun, lgri vexti, minni hkkanir fasteignavers – fyrir ekkert. Samhengi hlutanna er hins vegar iulega flknara.

Tugprsenta launahkkanir, sama tma og samkeppnishfni flestra fyrirtkja hefur rrna strkostlega skmmum tma, myndu annig valda aukinni verblgu, enn meiri hkkunum fasteignamarkai og hrri vxtum en ella. Niurstaan vri skert lfskjr fyrir meginorra almennings. etta tti a blasa vi llu sanngjrnu flki. a er hyggjuefni a flestir eir sem sj stu til a bera saman vexti slandi og hinum Norurlndunum hafa ltinn huga a skilja hva veldur v a eir eru hrri hr landi. Stugleiki vinnumarkai, byrgur rkisrekstur og launarun samrmi vi framleini skiptir hva mestu um a raunvextir ar hafa sgulega s veri lgri en slandi.

r krfur sem heyrast adraganda kjarasamninga vetur vru ekki til ess fallnar a breyta essari stu. ru nr. Yfirlsingar forystumanna verkalshreyfingarinnar a undanfrnu bera ess merki a eir muni kannski fremur beina krfum snum a stjrnvldum en atvinnurekendum. a kann a vera gs viti ef rtt reynist.

tt ljst s a rkisstjrnin hefur ekki beinu hlutverki a gegna kjaravirum almennum vinnumarkai, enda ekki hennar a hafa skoun v hversu miki svigrm s ar mgulega fyrir launahkkanir, getur hn lagt sitt af mrkum til a lika fyrir v a samningar nist sem gna ekki stugleika. ar tti einkum tvennt a koma til greina hj stjrnvldum. Annars vegar markvissar agerir til a draga r frambosvanda fasteignamarkai, meal annars a einfalda til muna regluverki um hsnis- og byggingarml, og hins vegar a lkka tryggingagjaldi hraar en forma er til a stemma stigu vi v a launakostnaur fyrirtkja fari a strum hluta t verlag.

Hagkerfi stendur tmamtum. Eftir miklar nafnlaunahkkanir og gengisstyrkingu krnunnar er sland lklega ori a drasta landi heimi. Afleiingarnar eru skert samkeppnishfni og versnandi afkoma fyrirtkja sem eru auknum mli farin a grpa til uppsagna og verhkkana til a mta vaxandi kostnai, ekki hva sst vegna hrra launa aljlegum samanburi. Sigurur Hannesson, framkvmdastjri Samtaka inaarins, benti af essu tilefni hi augljslega Frttablainu gr: „Staan er s a a er lti sem ekkert til atvinnurekenda a skja.“ Undir skoun m taka. Ganga verur t fr v a allir ailar vinnumarkaarins sni skynsemi og byrg komandi kjaravirum me a helst a markmii a verja ann mikla lfskjarabata sem unnist hefur sustu r. Fir munu hins vegar ora a veja a. "

a er vst a ski hinir nju leitogar stru verkalsflagannamiklar taxtahkkanir tilatvinnuvegannaleiir a aeins til kaupmttarrrnunarog verblgu og svo atvinnuleysis kjlfari. Limskjararrnunog minnkandisamkeppnishfni leiir svo til gengisfellinga sem vi ekkjum r sgunni og vi hin eldri eigin skrokki.

a ir hinsvegar lti fyrir okkur hina eldri a deila vi nssalista r flokki Gunnars Smra ea mta beturvitenda, eir taka ekki rkum ea reynslu annarra.

a er srlega eftirtektarvert egar gjaldrota kaptalisti eins og Gunnar Smri Egilsson, nkominn r dyggri jnusti vi erkikaptalista allratma gerist leitogi ns kommnistaflokks sem a bjarga slandi. maur a dst a svo umpluum kameljnum og taka sr til eftirbreytni? a er hinsvegar ekki skynsamlegt a tla a leia slka menn hj sr ljsi ratuga reynslu blaamennskuog rurstkni sem Gunnar Smri br yfir, edr alla daga. Slkir menn eru allstaar httulegir ar sem eir skipa sr flokka.

a er sta til a hrsa Heri gissyni fyrir vndu og mlefnaleg skrif athyglisverum leiara Frttablasins sem eru krkomin tilbreyting eim sta.


slenska krnan bjargvttur ea bl?

Gunnar Rgnvaldssonvelti essu fyrir sr hausti 2011.

voru rm 2 r liin fr v a krnan bjargai landinu r fjrmlakreppunni. Til essa dags gu flestir evruspekingar landsins unnu hlji en eir hafa n n sr a fullu og eru farnir a prdika gegn krnunni okkar og finna henni a til forttu a hn valdi hrra vaxtastigi landinu.

Vaxtadellan sem essir ailar hafa snir auvita hnotskurn hverrar ttar eir sjlfir eru. eir tilheyra yfirleitt eim hpi manna sem vilja f allt a lni og borga ekki til baka nema me gum verblguafstti. annig var til dmis Sambandi reki plitskt rum saman ur en vertryggingin kom til.

Gunnar Rgnvaldsson skrifai svo m.a. ri 2011 um gengisml og krnuna okkar:(Ritger hans er hin merkasta og er hr:http://www.tilveraniesb.net/greinar/ahlaupidh-a-islensku-kronuna.)

"........ ri ur (1984) gaf danski hagfriprfessorinn Jesper Jespersen vi hsklamistina Hrarskeldu t rit dnsku hugveitunnar „Ny Agenda“, sem bar yfirskriftina: „Dnsk peningamlastefna sustu 10 rin ljsi efnahagsmla myntbandalags Evrpusambandsins“. Mikilvgustu niurstur skrslunnar eru r a su efnahagsml myntbandalags Evrpusambandsins skou ljsi sustu 10 ra hafa au lnd sambandsins, sem teki hafa notkun sameiginlega mynt Evrpusambandsins, noti minni hagvaxtar og efnahagslegra framfara en au lnd sem haldi hafa sinni eigin mynt. Skrslan bendir srstaklega ann skilega mguleika a Danmrk taki upp smu peningastefnu og Svj og Bretland, .e.a.s. a Danmrk rjfi bindingu dnsku krnunnar vi evru og lti mynt sna fljta frjlsa gjaldeyrismrkuum.

Hfundurinn kemur inn msar tegundir peningamlastefnu og nefnir m.a. a myntir, sem fljta frjlsar, su stundum gerar a skotmarki spkaupmennsku ef a eru fyrst og fremst frslur aljlegrar banka- og fjrmlastarfsemi sem eru randi markai myntarinnar. En hfundur nefnir a etta eigi nr eingngu vi um strar myntir sem su m.a. notaar gjaldeyrisfora aljamarkai. etta eigi v fyrst og fremst vi um myntir eins og dollar, evru og yen. essar strri myntir geti v sveiflast mjg krftuglega, sem tum hefur neikvar afleiingar fyrir skipulagningu innflutnings og tflutnings vrum og jnustu. Litlar myntir minni landa eiga ekki vi etta vandaml a stra nema alveg srstakar astur su rkjandi, eins til dmis r sem voru slandi, me ofvxnu, httusknu bankakerfi dauateygjunum hausti 2008.
Fir gera sr grein fyrir hversu ha bankavexti neytendur urfa oft a greia Danmrku og mrgum evrulndum.
Sem dmi m nefna a dnsk blaln hj Danske Bank bera 8,3 til 12,6 prsent vexti 2,7 prsent rsverblgu n nvember 2011. Vextir fara miki eftir v hversu miklar eignir menn eiga enn eftir vesettar. Innlnsvextir eru oft engir og eignalaust flk greiir hstu vexti..."
Hver kannast ekki vi snginn Evruspekingunum um hina hu vexti sem skuldarar veri a borga slandi vegna krnunnar. eir gleyma alltaf a nefna a a egar eir bera saman hsnisvexti Noregi og slandi a Norskt ln er erlent ln en ekki slenskt.
a er lka hgt a taka erlend ln slandi en fir gera a seinni t. Og svo gti lka veri a hsnisvextir erlendis su undir plitskum hrifum og ar su arar hliarrstafanir sem su samverkandi. En fir slendingar munu samt tra Evrusnginn nori og hafa ekki gleymt Grikklandi til dmis.
a eru bara tveir ttir sem hafa hrif lntkur slandi. Verblgustig og vaxtafturinn(vertrygging pls vextir samanbori vi breytilega vexti ea vertrygga.) Hver vill lna f sitt vitandi a a lnegi tlar ekki a borga til baka?
eir ustu mea spekinganna og Evrpusambandssinnanna vilja afnema vertryggingu lfeyrissjanna og ra ekki hva a ir. Einhverjir hafa spurt hvort ekki s eitthva anna mgulegt en 3.5 % pls vextir? eir smu eru yfirleitt eir sem vilja galopna landamri slands fyrir hverjum sem hinga vill flytja.
En lnakostnaur er frleitt eitthva meiri slandi heldur en annarsstaar vegna ess a vextir fara yfirleitt eftir mati lnveitanda lntakanda. Vaxtagal evruspekinganna er v falsetto. Ef hr tti a taka upp ara mynt liggur beint vi a taka upp Bandarkjadollarar sem heimsverslunin fer fram eirri mynt en ekki kotungskrnunniEvru. Og vi erum frjlsir a versla okkar milli hvaa mynt sem vi viljum a mestu leyti og mrg fyrirtkigera upp erlendri mynt.
Srstaklega ingarmiki fyrir almenning er a gengi krnunnar hefurhkka yfir langt hagsvaxtartmabil og kaupmttaraukning slandi hefur v ori fordmalaus aljlegum samanburi.
N eru blikur lofti hinum svonefndu kjaramlum. a vera sem fyrr slendingar sjlfir og hin nju byltingarfl verkalshreyfingunni sem munu enda ennan gsentma almennings og krnunnar fremur en utanakomandi hrif.
slenskakrnan a vera fjrsjur sem okkur ber a varveita.
Fyrir 2008 var vertrygg sparisjsbk me krnum traustasta bankainnista heimi og er kannski enn.
Krnan er forsenda fullveldis slands. Hn er bjargvttur erfium astum sem vi mttum fara gn betur me. En til ess yrftum vi a hafa gn meira af efnahagslegu viti kollinum en minna af eim flagslegu mrarljsum sem jaka alla umru landinu.

Rv setti Trump af

kvld.Stti vinstri frimann upp Hskla til a stafesta brottreksturinn. Birti myndir af demkrata fr N.Y. sem var "Schadenfreude" svo uppmlu a geslegt var a horfa manninn. Hann sagi Trump verri en Nixon n ess a sanna neitt slkt.

Tilefni er einhverjir astoarmenn r kosningunum eru sakfelldir fyrir fjrmlareiu.Trump skal r embtti fyrir allar essar sakir.

Hillary n Demmaflokkurinnallur sttir sig ekki vi a tapa. Aljlegir frttamilar hafa ekki ori venju fremur uppnmir dag.

RV og Hsklasamflagislenska koma hinsvegar fagnandi upp r holunum snum til stunings llu sem er vont fyrir Trump og setja hann af beinni tsendingu.


Hver er afstaa ingmanna

til EES samningsins og Schengen?

Er gj Evrpumlum og Schengen milli ings og jar?

Margir fullyra a jin s andvg hvorutveggja ea a minnsta blendin hrifningu sinni af Evrpusamstarfinu heild sinni.

Fylgjendur Evrpusambandsaildar eru hinsvegar rugglega mun hvrari vi a a auglsa afstu sna en hinir. Ga flki er lklega flest me.

Embttismenn okkar eru svo margir taldir vera verulega fylgjandi samstarfinu enda margar feitar stur og frindi boi kring um a allt.

En hafa ingmenn okkar sjlfstar skoanir essum mlum ea lta eir leia sig?


Hver verur framtin Svj?

hefu maur velt fyrir sr eftir frttir fr stjrnleysinu sem er Kratavernda svo kaft Svj a ekki m einu sinni nefna a unglingar su af mismunandi uppruna.

Svo skrifar Gstaf Adolf Sklason sem ekkir til mla:

"v hefur margoft veri lst yfir, a snski herinn veri ekki notaur innanlandstkum, sporin fr dalen 1931, egar snski herinn drap 5 manns krfugngu verkamanna eru djpt rtu snsku jarslinni.

Sfellt fleiri telja a standi Svj s fari a minna innanrkisstr og sumir innflytjendur hafa sagt a etta s fari a lkjast standinu sem eir voru a flja fr.

g hef ekki tr v a Svar lti yfirrin yfir landi snu andspyrnulaust hendur fgaslamista og annarra hryjuverkamanna.

Fyrr vopna Svar sig sjlfir og gera au strf sem yfirvld megna ekki a gera, tt au fi bi f og mguleika til a sinna snum strfum."

urfa menn ekki a a hugsa til baka til tma Ferdnands og sabellu Spni egar yfirgangur Islam keyru svo r hfi a au gripu til agera. var beitt hrku sem dugi gegn uppivslunni.

Kemur ekki s tmi Svj a flki verur ng boi. Httir a lta Krata eins og ennan Lfven segja sr fyrir skounum og hegun? Svar neiti a afhenda snskt jflag hendur Islams og stjrnleysis og segja hinga og ekki lengra?

Mun ekki framtin Svj vera nnur en standi sem vigengst ar dag?


Fyrri sa | Nsta sa

Höfundur

Halldór Jónsson
Halldór Jónsson

verkfræðingur, flugdellukall, tennis-og badmintonspilari

-ekki góður í neinu af þessu-

Heimsknir

Flettingar

  • dag (11.5.): 467
  • Sl. slarhring: 775
  • Sl. viku: 5622
  • Fr upphafi: 3190824

Anna

  • Innlit dag: 384
  • Innlit sl. viku: 4786
  • Gestir dag: 351
  • IP-tlur dag: 331

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Eldri frslur

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband