Leita Ý frÚttum mbl.is

BloggfŠrslur mßna­arins, febr˙ar 2020

VonarglŠta?

Teymi tylftar yfirmanna hjß lyfjafyrirtŠkinu GILEAD Sciences Inc. hittist daglega til a­ rŠ­a coronavirus-faraldurinn Ý KÝna og fj÷l■jˇ­lega vinnu fyrirtŠkisins til a­ b˙a til lyf vi­ sj˙kdˇmnum.

Ef tilraunirnar heppnast Ý KÝna gŠti ■a­ or­i­ a­ fyrstu lŠkningu vi­ lungnaveikinni sem hefur or­i­ meira en 1000 a­ bana og sřkt 42.600 ß minna en 3 mßnu­um.

Ůa­ eru teikn um a­ jßkvŠ­ar ni­urst÷­ur hafi fengist, sÚrlega hjß 35á ßra manni Ý Washington hvers ßstand batna­i hratt eftir a­ hafa fengi­ lyfi­ og hefur veri­ ˙tskrifa­ur af sj˙krah˙si.

“Vi­ eru b˙nir a­ gera ■etta nˇgu lengi til a­ vita a­ ■etta getur veri­ mˇtlyf."segir yfirma­ur lyfja hjß GILEAD, Merdad Parsey, sem ■ˇ varar vi­ a­ ■etta geti veri­ mřrarljˇs sem gŠti brug­ist vi­ frekari rannsˇknir.

En vonarglŠta er betri en engin.


N˙ er lag

til a­ bŠta kj÷rin svo um munar hjß opinberum starfsm÷nnum. Ůa­ eitt skiptir mßli hva­ sem einhverjum LÝfskjarasamningum lÝ­ur ß almennum vinnumarka­i sem sÝfellt skreppur saman.

SˇsÝalistar Štla a­ knřja rÝki­ ß knÚn.Varla nokkuráma­ur tr˙ir ■vÝ Ý raun a­ kauphŠkkanirásem ■vinga­ar ver­a fram me­ mßna­ar verkfalli muni skila sÚr Ý bŠttum lÝfskj÷rum. Ůa­ er nˇg a­ forystan haldi ■vÝ fram og lßti ß ■a­ reyna. ŮvÝ meiri upplausn og ver­bˇlga sem ver­ur ■eim mun nŠr fŠrumst vi­ venezuelÝskri lausn okkar mßla.

Svo stendur Ý Mogga Ý dag:

"Ef ■Šr vinnust÷­vanir ver­a a­ veruleika sem n˙ eru Ý undirb˙ningi me­al a­ildarfÚlaga BSRB og fÚlagsmanna Eflingar, til vi­bˇtar vi­ yfirstandandi verkfall Eflingar hjß borginni, yr­u ■a­ vi­tŠkustu verkf÷ll hÚr ß landi Ý 38 ßr.

Er ■ß talinn sß fj÷ldi laun■ega sem m÷gulega mun taka ■ßtt Ý verkf÷llunum, ■ˇtt algengara sÚ a­ telja fj÷lda tapa­ra vinnudaga ■egar ßhrif verkfalla eru metin.

┴ri­ 1982 tˇku um 41 ■˙sund laun■egar ■ßtt Ý verkf÷llum ß vinnumarka­inum og hafa ekki svo margir fari­ Ý verkf÷ll ß sama ßrstÝma sÝ­an ■ß.

N˙na gŠtu m÷gulegar verkfallsa­ger­ir nß­ til tŠplega 20 ■˙sund laun■ega en a­eins ellefu dagar eru til stefnu ■ar til ■Šr a­ger­ir eiga a­ hefjast.

ËtÝmabundi­ verkfall fÚlagsmanna Eflingar hjß ReykjavÝkurborg hefur sta­i­ yfir Ý tÝu daga en ■a­ nŠr til um 1.850 fÚlagsmanna ß 129 starfsst÷­vum borgarinnar. AtkvŠ­agrei­sla stendur n˙ yfir til hßdegis ß laugardaginn um verkf÷ll um 270 fÚlagsmanna Eflingar sem vinna hjß KˇpavogsbŠ, SeltjarnarnesbŠ, MosfellsbŠ, Hverager­isbŠ og SveitarfÚlaginu Ílfusi sem starfa vi­ um÷nnun, gatnavi­hald og fleira. Ver­i ■a­ sam■ykkt hefst ˇtÝmabundin vinnust÷­vun ■eirra ß hßdegi mßnudaginn 9. mars.

Kosning er einnig hafin ß vegum Eflingar me­al r˙mlega 240 fÚlagsmanna fÚlagsins um bo­un sam˙­arverkfalls Ý 21 einkareknum skˇla Ý ReykjavÝk, Gar­abŠ og Kˇpavogi. Ůeirri atkvŠ­agrei­slu lřkur ß laugardaginn og ver­i h˙n sam■ykkt hefst ˇtÝmabundin sam˙­arvinnust÷­vun ■essara starfsmanna 9. mars.

Ůeir starfa hjß einkareknum skˇlum sem eiga a­ild a­ Samt÷kum sjßlfstŠ­ra skˇla og eru me­ gildandi kjarasamning frß ■vÝ sl. vor ■egar LÝfskjarasamningarnir voru undirrita­ir.

VÝ­fe­mustu verkf÷llin gŠtu hafist eftir ellefu daga en alls hafa 16 a­ildarfÚl÷g BSRB bo­a­ til samstilltra verkfallsa­ger­a sem gangsettar ver­a 9. mars.

A­ger­irnar eru tvÝskiptar. Annars vegar mun ■orri fÚlagsmanna hjß rÝkinu, sveitarfÚl÷gum og borginni leggja ni­ur st÷rf ß ßkve­num d÷gum Ý mars og aprÝlbyrjun. Minni hˇpar starfsmanna ver­a Ý ˇtÝmabundnu verkfalli frß og me­ 9. mars. Hafi samningar ekki nß­st skellur ß ˇtÝmabundi­ allsherjarverkfall BSRB-fÚlaganna 15. aprÝl. Ůa­ nŠr til r˙mlega 17.500 laun■ega hjß rÝkinu, ReykjavÝkurborg og ÷­rum sveitarfÚl÷gum.

Ekki leggja ■ˇ allir ni­ur st÷rf, ■ar sem stÚttarfÚl÷gin eru me­ undan■ßgulista. Ůannig munu t.d. sl÷kkvili­s- og sj˙kraflutningamenn sinna grunn■jˇnustu. omfr@mbl.is"

Er ekki bara um a­ rŠ­a skipulag­a a­f÷r Gunnars Smßra og SˇsÝalistaflokks hans a­ ■jˇ­fÚlaginu Ý ■vÝ skyni a­ knřja fram byltinguna?á

Mun rÝkisstjˇrn ═slands, sem ■ˇ er l÷glega kj÷rin, hafa nokkra bur­i til a­ fßst vi­ ■ann vanda sem fram undan er?

Mßna­ar verkfall mun lŠkka lÝfskj÷r Ý landinu um hundru­ámilljar­a vegna lŠkkunar ß ■jˇ­artekjum.Ůegar vi­ bŠtist vandinn vegna kˇrˇnaveirunnar ver­ur ska­inn enn ■ß meiri. Er ■a­ ekki ■a­ sem stefntáer a­? Munu kauphŠkkanirnar nokkurn tÝmann nß ■vÝ upp aftur?

En n˙ er greinilega lag hjß sumum.


Brag­ er a­ ■ß barni­ finnur

datt mÚr Ý hug ■egar Úg las eftirfarandi texta eftir fyrrum HŠstarÚttardˇmarann Jˇn Steinar Gunnlaugsson sem Úg met einna mest ■eirra l÷gfrŠ­inga sem Úg hef spurnir af.

╔g fˇr yfir bloggfŠrslu mÝna hÚr ß undan og spur­i mig a­ ■vÝ hvort Úg hef­i n˙ ekki fari­ yfir striki­ Ý ˇsvÝfni, elligl÷pum og ge­vonzku. Manni sem aldrei hefur veri­ stefnt fyrir rÚtt af ÷­rum. Hva­ er hann yfirleitt a­ rÝfa sig yfir rÚttarfari Ý landinu?

En Jˇn Steinar skrifar eftirfarandi Ý Morgunbla­i­ Ý dag:

"Fram er n˙ komi­ a­ ßhrifamikli hŠstarÚttardˇmarinn hafi tapa­ a­ minnsta kosti um ßtta milljˇnum krˇna Ý hruninu.

Getur veri­ a­ hann hafi ■ß or­i­ rei­ur og vilja­ nß sÚr ni­ri ß ■eim sem hann taldi bera ßbyrg­ina ß ■essu tapi?

Getur veri­ a­ hann hafi ßkve­i­ sjßlfur a­ setjast sem dˇmari Ý mßl ■eirra sem hann ßtti vi­skiptin vi­ til ■ess a­ geta hefnt sÝn ß ■eim? Getur veri­ a­ hann hafi ■ß tali­ a­ enginn myndi frÚtta um ■etta framfer­i hans?

Getur veri­ a­ hann hafi sta­i­ fyrir ■eirri „l÷gskřringu“ HŠstarÚttar a­ refsa fyrir au­gunarbrot ßn ■ess a­ au­gunartilgangur hef­i sannast? Getur veri­ a­ hinum dˇmurunum hafi veri­ svo miki­ Ý mun a­ ■ˇknast honum, a­ ■eir hafi fylgt honum til ■essara verka, ■ˇ a­ ■eim hafi veri­ ljˇst a­ ekki voru uppfyllt lagaskilyr­i til ■ess?

Getur veri­ a­ fj÷ldi manna hafi or­i­ a­ sŠta sviptingu ß frelsi sÝnu ß framangreindum grundvelli og ■vÝ hafi heilu fj÷lskyldurnar veri­ sviptar lÝfshamingju sinni?

Getur veri­ a­ hann hafi sta­i­ fyrir ■vÝ a­ undan■iggja sjßlfan sig ■egar settar voru reglur um birtingu upplřsinga um fjßrtjˇn dˇmaranna Ý hruninu?

Getur veri­ a­ hann hafi teki­ ßkv÷r­un um a­ segja starfi sÝnu lausu til a­ for­a ■vÝ a­ ver­a viki­ ˙r embŠtti, ■egar ljˇst yr­i hvernig hann hef­i haga­ sÚr?

Getur veri­ a­ vi­ hin Šttum bara a­ lßta sem ■etta komi okkur ekki vi­?

╔g veit au­vita­ ekkert um ■etta og spyr ■vÝ bara."

Til hvers vorum vi­ a­ baksaáme­ a­ ÷­last fullveldi yfir eigin mßlum ef vi­ erum sÝfellt a­ vÝsa okkar innri mßlum Ý erkibiskups dˇma?

Eru ekki innlendir dˇmarar betri en ˙tlendir? Er ■etta sÝfellda EES kjaftŠ­i ekki komi­ ß endast÷­? Getum vi­ ekki fari­ a­ standa Ý eigin fŠtur?

Ůurfum vi­ ekki frekar a­ reyna vanda betur vali­ ß okkar dˇmurum svo ■eir ■urfi ekki a­ standa Ý hneykslanlegu fjßrmßla- og brennivÝnsbraski?á

Er ekki brag­ a­ ■egar barni­ Úg finnur a­ l÷gvÝsinni?


Fullveldi­

fÚkkst fyrir ═sland fyrir hundra­ ßrum. Innlend stjˇrnsřsla me­ eigin dˇmsvaldi.

SÝ­an hafa sˇsÝalistar ˙r aragr˙a smßflokka keppst vi­ a­ sn˙a ■essu vi­.

Dˇmurum hefur veri­ ra­a­ Ý HŠstarÚtt sem hafa Ý raun bara veri­ samviskulausir braskarar sem vir­ast ekki hafa anna­ a­ gera en a­ sitja ■ar og dÝla fyrir sjßlfa sig og dŠma svo Ý hjßverkum allskyns fur­ulega dˇma sem sem MannrÚttindadˇmstˇllinn dŠmir svo af vegna ■ess a­ ■eir kunna ekkert Ý j˙s.

╔g held a­ ■etta sÚ vegna ■ess hversu margir lÚlegir karaktÚraráog vildarvinir rß­amanna hafa veri­ ger­ir a­ dˇmurum. Letihaugar sem hafa stofna­ enn eitt dˇmsstigi­ásem kallast LandsrÚttur sem gerir a­ verkum a­ HŠstarÚttardˇmarará hafa mest lÝti­ a­ gera nema hugsa um eigin hag Ý fjßrmßlabraski og brennivÝnskaupum me­ uppsk÷fnum hßtignarsvip.áá

Vi­ eigum a­ koma okkur ˙t ˙r ■essu Evrˇpudˇmsstigi sem ekkert hefur gert fyrir okkur nema a­ heimila allskyns skuggab÷ldrum ˙r l÷gmannastÚtt a­ ßfrřja og mßlsskjˇta og ■iggja bitlinga sem dˇmarar ß bŠ­i efra og ne­ra dˇmsstigi. Ůa­ er alveg nˇg a­ hafa innlenda dˇmara, enganáLandsrÚtt en bara almennilega dˇmara Ý HŠstarÚtt Ý sta­ allskyns pjakka, lßta ■ß vinna og skaffa ■eim vinnufri­ me­ fj÷lgun eftir ■÷rfum. 2 dˇmsstig eru kappnˇg.á

MÝn respekt fyrir Ýslenskri dˇmarastÚtt og l÷gfrŠ­ingum er Ý frostmarki eftir a­ horfa ß fur­ulegar dˇmsni­urst÷­ur Ý seinni tÝ­ ■ˇ Úg alhŠfi n˙ alls ekki.

Innlenda dˇmara vil Úg fß en ekki ■essi Me-He sem dŠma m÷nnum peninga fyrir a­ fß ekki umsˇtt djobb til dŠmis.

Fullveldi­ til baka til ═slands og burt me­ alls kyns ˇnau­synlegt EES kjaftŠ­i. Vi­ getum baraá haldi­ ■vÝ sem er greinilega til bˇta en sleppt hinu.

Fullveldi ═slands Ý ÷llum mßlum en ekki sÝfelld mßlsskot svindlara og klÝkubrŠ­ra til ˙tlanda.


StjˇrnunarstÝll

er nokku­ sÚrstakur hjß meirihluta ■eirra vinstriámanna Ý Borgarstjˇrn ReykjavÝkur. ŮvÝ sem Úgáßttiáa­ venjast Ý gamla daga hÚr Ý Kˇpavogi ■ß vorum vi­ alltaf a­ spek˙lera Ý a­ gera bŠjarb˙um til hŠfis. ═ ReykjavÝk segja menn a­ ■ß var­i ekkert um hva­ fˇlki­ sÚ a­ segja, ■eirraáŠtli bara a­ gera ■etta svona.á

Grˇ­urhvel Ý Elli­aßrdaláskal byggt hva­ sem hver segir og PßlmatrÚ skulu sett upp vi­ Elli­aßr.á Laugaveginum skal loka­ hva­ sem einhverjir kramarar segja. Ůeir Štla bara a­ gera ■etta svona. Bragginn er bygg­ur og allir nema Dagur B. beraá ßbyrg­ ß ■vÝ sem myglumßlum Ý skˇlum. G÷tur skulu ■rengdar vegna hagsmuna hjˇlrei­amanna og tÝmi mislŠgra gatnamˇta er li­inn Ý ReykjavÝk segir Dagur B. Gangbrautarljˇs hafa forgang fram yfir bÝla og BorgarlÝna skal bygg­ hvernig sem vi­rar.á Sorpumßlin fara milljar­a fram˙r og ekki er neitt af ■vÝ raki­ til Dags B. e­a meirihlutans.

Ůa­ eru hugsjˇnir vinstri manna sem hafa forgang og allt anna­ skal vÝkja til hli­ar. Merkilegt a­ ■etta fˇlk skuli svo vera kosi­ aftur og aftur og ekki fyrirsjßaanlegtáa­ ■ar ver­i breyting ß.

A­ stjˇrnun fˇlksins, fyrir fˇlki­ af fˇlkinu sjßlfuá vir­ist aldrei hafa heyrst Ý Rß­h˙si ReykjavÝkur. Ůar rÝkir hei­rÝkjan ein Ý nefndum og rß­um og tr˙in ß eigi­ ßgŠti og ˇskeikulleikaá sem stjˇrnunarstÝll.


RÝki­ er Ý okkar h÷ndum

segja fÚlagsmenn Eflingar og bo­a ˇtÝmabundnar verkfallsa­ger­ir.

Opinberir starfsmenn taka forystuna ß vinnumarka­i sem e­lilegt er ■ar sem ■eim fj÷lgar um s÷mu ■˙sundir og st÷rfum ß almennum marka­i fŠkkar.

╔g ßtti ■vÝ lßni a­ fagna a­ fß lÝfsbj÷rgun ˙r hendi sj˙kraflutningamanna ˙r r÷­um sl÷kkvili­sins. ╔g fŠ ekki sÚ­ a­ ■etta fˇlk sem n˙ hefur bo­a­ verkfall geti fari­ mÝn˙tu frß ßn ■ess a­ mannslÝf muni liggja vi­. Og svo er raunar um alla hina frßbŠruá heilbrig­isstarfsmenn sem Úg hef kynnst. Vi­ getum ekki ßn hvers annars veri­. Allir eru nau­synlegir ß einhvern hßtt nema Úg au­vita­ ˙reltur vesalingur sem fßtt ß anna­ en minningar um ver÷ld sem var.

Getur nokkur sta­i­ ß mˇti kr÷fum opinberra starfsmanna um kjaralei­rÚttingar? Er RÝkisvaldi­ nŠgilega megnugt til a­ geta teki­ af skari­ nema eftir langar og strangar h÷rmungar?

áEru ■essar kjaraa­ger­ir ■ßttur Ý pˇlitÝskri barßttu ÷­rum ■rŠ­i? Hva­ leggja til dŠmis ■ingmenn PÝrata, Samfylkingar og Vi­reisnar til? Hva­ vilja ■eir gera?áá

Eru LÝfskjarasamningarnir ß almennum marka­i ekki greinilega fyrir bÝ og a­ engu hafandi? Ver­ur ■etta ekki áallt a­ rÝfa upp og lei­rÚtta ■ennan og hinn sem tr˙ir ■vÝ a­ tuga prˇsenta launahŠkkun ß einu bretti sÚu meiri kjarabˇt en gengishŠkkun? Er RÝkisvald okkar áeinhvers megnugt ef allt fer Ý hn˙t?

1971 tˇku stjˇrnv÷ld me­vita­a ßkv÷r­un um a­ hŠkka allt kaup Ý landinu um 10 % .Og til vi­bˇtar um um ÷nnur 10 % me­ stˇrkostlegri fÚlagslegri a­ger­ um styttingu vinnuvikunnar sem au­vita­ ■ß eins og n˙ var klŠdd Ý glanspappÝr hagrŠ­ingar sem ekkert myndi kosta.

Vinnufri­ur hÚlst og vi­ tˇk tveggja ßratuga ˇ­aver­bˇlga, linnulausra kjaralei­rÚttingasamninga og gengisfellinga. Ůessu linnti ekki fyrr en me­ ■jˇ­arsßttarsamningum og sÝ­an ■ß hefur kaupmßttur st÷­ugt aukist a­ raungildi Ý sta­ ■ess a­ minnka.

Er nokkur lei­ ˙t ˙r ■eim ˇg÷ngum sem framundan eru? Er einhver Ý samningsst÷­u ■egar mi­a­ er ß hann byssu?á

Ver­ur hŠgt a­ semja um eitthva­ anna­ en a­ ganga a­ ÷llum kr÷fum verkalř­shetjanna? Ver­ur Sˇlveig Anna ekki a­ áfß fullnŠgingu Ý stÚttabarßttunni vi­ au­valdi­ ß­ur en svo getur or­i­. Verkfallsa­ger­ir og verkfallsvarsla áeru svo dřr­leg barßtta a­ h˙n ■arf lßgmarkstÝma fyrir á■˙sund blˇm a­ blˇmstra?á

áEinhverjar vikur ver­a lÝklega a­ lÝ­a ■anga­ til a­ fˇlk hefur fengi­ nŠgju sÝna. Ver­ur ekki fˇlk áa­ fß ˙trßs fyrir upppÝska­a og rÚttlßta rei­i sÝna og SˇsÝalistaflokkurinn ver­ur a­ sanna sig Ý stÚttabarßttunni og koma Gunnari Smßra og hans nˇtum áß ■ing? áHvernig getur slÝkt or­i­ ÷­ruvÝsi ßn sigra eftir hina gˇ­u barßttu?

Ůjˇ­verjar gleyma ekki ver­bˇlgunni 1929 ■egar pˇstbur­argjaldi­ fˇr ˙r hßlfu marki Ý 500 milljˇnir. Ůess vegna er beinum kauphŠkkunum ßvallt haldi­ Ý lßgmarki Ý ■vÝ landi vegna ˇttans vi­ s÷guna.═slendingar lŠra hinsvegar aldrei af reynslunni ■vÝ ■eir gj÷ra alla hluti nřja. Vi­ vitum au­vita­ hvert stefnir me­ ■vÝ a­ selja ■essu fˇlki sjßlfdŠmi e­a ■vÝ sem nŠst.En hva­ skal gera?

H÷fum vi­ ■rek til a­ setja ■jˇ­fÚlagi­ Ý margra vikna uppnßm? ═slendingar hafa aldrei haft ˙thald Ý nema nokkurskonar skemmtiverkf÷ll til skamms tÝma me­ mjˇlkursprelli vi­ Geithßls ef svo ber undir. Er ekki áßvallt lßti­ undan fßmennum hˇpum eins og flugumfer­arstjˇrum og ljˇsmŠ­rum og svo Š­stu stjˇrnendum og Al■ingism÷nnum? Allir ver­a a­ fß sÝna lei­rÚttingu?

RÝki­ er Ý okkar h÷ndum segja SˇsÝalistarnir. Ůannig er ■a­ Ý Venezuela til dŠmis ■ˇ a­ á■a­ gildi au­vita­ ekki hÚr. HÚr er stÚttbarßttan skemmtiskokk ■ar sem frŠgir sigrar vinnast ß­ur en nŠsta lei­rÚttingalota hefst.

Og RÝki­ ver­ur aftur Ý okkar misl÷g­u h÷ndum.


Pˇp˙listinn

Gu­mundur SteingrÝmsson skrifar enn eina fur­ugreinina Ý FrÚttabla­i­ ■ar sem hann kallar alla sem ekki skrifaáundir loftslagssko­un hans pˇpulista. En hva­ er hann sjßlfur?

Hann skrifar (og fŠr vŠntanlega borga­ fyrir hjß Helga Magn˙ssyni):

"Einhvern veginn ■ykir mÚr lÝklegt a­ Ý kj÷lfari­ ß nřrri sko­anak÷nnun Capacent Gallup Ý sÝ­ustu viku hafi ■ingflokkur Mi­flokksins fari­ ß duglegt fyllerÝ og aldeilis lßti­ gamminn geisa, greint pˇlitÝkina me­ gÝfuryr­um Ý drasl ß einhverju ÷ldurh˙si Ý borginni og gleymt f÷tunum sÝnum ˙ti um allan bŠ. ╔g hugsa a­ ■eir hafi jafnvel sett bindin ß hausinn, hneppt frß skyrtunum og sturta­ yfir sig nokkrum hßlfslÝtersbjˇrum Ý flippi og fari­ svo Ý karˇkÝ og sungi­ We are the champions me­ Ýslenskum texta ß Ílveri. Hver var ■essi sko­anak÷nnun og ni­ursta­a hennar? J˙, ■essi: Um 23% landsmanna telja a­ loftslagsbreytingar sÚu ekki af manna v÷ldum. Um 23% landsmanna telja jafnframt a­ of miki­ sÚ gert ˙r ■Štti mannsins ■egar kemur a­ hlřnun jar­ar. Umtalsver­ur hluti ■jˇ­arinnar telur allt ■etta loftslagstal verulegar řkjur. Eins og Mi­flokkurinn. Ůetta er au­vita­ dau­afŠri fyrir hann.

H÷fu­ Ý sand

Nřjasta umhverfisk÷nnun Capacent er stˇrmerkileg. ┴­ur en ma­ur fellur Ý fullkomi­ ■unglyndi yfir ■vÝ a­ 23% ■jˇ­arinnar telji sig virkilega vita betur en allt vÝsindasamfÚlag veraldarinnar og telur litla ßstŠ­u til a­ hafa ßhyggjur, ■ˇ ekki vŠri nema smß, af m÷gulegu hruni lÝfrÝkisins, ■ß ver­ur ma­ur a­ minna sig lÝka ß a­ra stˇra drŠtti sem komu fram Ý s÷mu k÷nnun. ═slendingar eru almennt a­ breyta neyslumynstri sÝnu og heg­un ˙t af loftslagsmßlum. Loftslagsmßl eru Ý ÷­ru sŠti ß eftir heilbrig­ismßlum yfir mestu ßhyggjuefni ■jˇ­arinnar. Og ■ˇtt 23% telji nßtt˙runni um a­ kenna og 10% segist ekki vita neitt um ■au mßl, a­ ■ß eru ■ˇ tŠplega 70% ■jˇ­arinnar me­ ■a­ ß hreinu a­ hlřnun andr˙msloftsins er af manna v÷ldum. Ůa­ mß hugga sig vi­ ■etta, en ■a­ breytir ■ˇ ekki ■vÝ a­ ■a­ er samt fullkomlega ˙t Ý h÷tt — mi­a­ vi­ alla umrŠ­una og allan ■ann hafsjˇ ˇyggjandi vitnisbur­a sem streyma yfir mannkyn ß degi hverjum — a­ hlutfall ■eirra sem halda a­ hlřnun jar­ar sÚ ekki af manna v÷ldum skuli vaxa milli kannana. HÚr kunna einhverjir sßlfrŠ­ilegir kraftar a­ b˙a a­ baki. Kannski vex afneitun eftir ■vÝ sem hŠttußstand ver­ur alvarlegra? Ůa­ er kannski freistandi fyrir suma ■egar vß er a­ste­jandi a­ taka str˙tinn. Ůykjast ekki sjß. Stinga h÷f­i Ý sand. Afturendinn mun ■ˇ samt hlřna.

A­ sp˙a lygi

┴­ur en lengra er haldi­: Pop˙listi. Hva­a fyrirbrig­i er ■a­? Miki­ er tala­ um pop˙listaflokka og uppgang ■eirra. Hugt÷k stjˇrnmßlanna eru oft illskilgreinanleg, en pop˙listi Ý mÝnum huga er ■ˇ ekkert anna­ en si­laus tŠkifŠrissinni. Svo einfalt er ■a­. Pop˙listi er rei­ub˙inn til ■ess a­ lßta mikilvŠg grundvallaratri­i eins og sannleikann, g÷gn, vÝsindi og rÚttlŠti l÷nd og lei­. Hann er rei­ub˙inn til a­ byggja v÷ld sÝn ß atkvŠ­um ■eirra kjˇsenda sem lßta ÷­ru fremur stjˇrnast af ˇtta og fßfrŠ­i, jafnvel ■ˇtt hann sjßlfur viti betur. Sjˇnvarps■ßttaserÝan The Loudest Voice — me­ nřjasta vini Da­a og Gagnamagnsins, Dau­afŠri fyrir pop˙lista Russel Crowe, Ý a­alhlutverki — er fyrirtaksgreining ß svona hugsunarhŠtti. H˙n fjallar um hugmyndafrŠ­inginn ß bak vi­ Fox News. ┴ einum tÝmapunkti ger­i hann sÚr grein fyrir eftirfarandi, sem var­ sÝ­an grunnurinn a­ vi­skiptaߊtlun andskotans: Flestir fj÷lmi­lar Ý BandarÝkjunum eru uppteknir vi­ ■a­ a­ segja satt og rÚtt frß, gŠta heimilda og ■ess hßttar. Vi­ Štlum ekki a­ gera ■a­. Vi­ Štlum a­ vera r÷dd ■eirra sem tortryggja sannleikann og eru ginnkeyptir fyrir alls konar samsŠriskenningum og uppspuna. Og ■a­ sem meira er, vi­ Štlum a­ vera eina r÷dd ■eirra, ■vÝ enginn annar er rei­ub˙inn til ■ess. Hann sag­i ■etta ekki nßkvŠmlega svona, en nokkurn veginn. Og ■ˇtt Švi Roger Ailes hafi enda­ smßnarlega fyrir hann — hann uppskar eins og hann sß­i — ■ß sřpur heimsbygg­in enn ■ß sey­i­ af si­leysinu. Fox News sp˙ir hro­bjˇ­i yfir mannkyn ß degi hverjum og uppsker grÝ­arlegt ßhorf og v÷ld.

NŠstu al■ingiskosningar

Sanni­i til. A­ 23% landsmanna sÚu svona ■enkjandi eins og k÷nnun Capacent ber vitni um, er ßvÝsun ß stˇrauki­ fylgi pop˙listaflokks ß ═slandi. Afneitunina mß fŠra sÚr Ý nyt. ═ nŠstu al■ingiskosningum ver­a umhverfismßl lykilmßl. Allir flokkar munu leggja ßherslu ß a­ger­ir Ý loftslagsmßlum, vegna ■ess a­ ■a­ mun blasa vi­ a­ slÝkt ver­ur a­ gera, og ■a­ hratt. Allir flokkar, segi Úg, nema einn. Einn flokkur mun segja nei hva. Alveg einsog Roger Ailes. Ůetta loftslagstal er rugl. VÝsindin eru samsŠri. Hviss, pang. Tuttugu og eitthva­ prˇsent Ý h÷fn. Gott og vel. Fari ■a­ fˇlk ß fyllerÝ. A­alatri­i­ er ■etta: Ůegar ■etta gerist ■urfa hin sj÷tÝu og eitthva­ prˇsentin virkilega a­ standa Ý lappirnar."

Gu­mundur ■ykist tala fyrir allt vÝsindasamfÚlag heimsins og a­ 70 % fˇlks tr˙i ß manngert ve­ur. Ekkert er au­vita­ fjarri sanni. Ă fleiri hugsa raunsŠtt. Mßli­ er vŠgast sagt umdeilt og vÝsindalegar sannanir ß ÷fgunum eru ekki merkilegar.

K÷tlugÝgur Ý hvÝld blŠs ˙t jafnmiklu CO2 og allir ═slendingar gera me­ flugi, ßli og bÝlum. Ůa­ eru margir a­rir eldgÝgar ß ═slandi sem hafa ekki veri­ mŠldir. Ůetta er ekki kosningamßl hjß pop˙listaáeins og Gu­mundi SteingrÝmssyni sem alhŠfur ˙tfrß sinniá vizku ß kostna­ Mi­flokksins og allra sem hafa a­ra sko­un en hann.


PˇlitÝk Ý orkukaupum

Ý Evrˇpu. Ůjˇ­verjar nota heldur kol en a­ kaupa vindorku af D÷num. Einingin um orkupakkana heldur ekki gegn hreppapˇlitÝk. Messerschmidt skrifar svo:

"

Af Morten Messerschmidt (DF)
Energi- og klimaordf°rer

Enhver med et trŠ eller en flagstang inden for synsvidde kan for tiden konstatere, at det blŠser.

Det blŠser endog rigtig meget, og for tiden kan man blive i tvivl, om det er vindens susen eller de stňlsatte klimaforkŠmperes selvros og krav om endnu flere vindm°ller, der st°jer mest.

For m°llerne snurrer jo pň livet l°s og skaber gr°n str°m til danskerne – eller g°r de? Virkeligheden ser beklageligvis anderledes ud. Vindm°llerne stňr mange steder stille, selvom det blŠser. De bliver simpelthen slukket, fordi vi ikke har nok at bruge str°mmen til, og fordi elnettet mod syd ikke kan kapere det. Skal man grine eller grŠdeDet er rablende galt

Vi kan give vores tyske naboer en stor del af skylden. De vil hellere producere deres egen str°m end at bruge vores og lukker derfor forbindelsen til Danmark. Til gengŠld importerer vi flittigt el fra Tyskland – lavet pň kul.

Det er blot endnu et eksempel pň, at de store lande i EU egenrňdigt tryner de smň, og med den tyske kommissionsformand Ursula von der Leyens mange skňltaler om en 'European Green Deal' ville det klŠde Tyskland at rette ind. Det sker fortsat alt for langsomt.

De stillestňende vindm°ller viser desvŠrre ogsň, at der er noget rablende galt i Danmark. Vi er alt for langt bagud med at bruge den gr°nne str°m.

Lige nu sidder et helt Folketing og tripper efter at komme i gang med de forhandlinger, der skal fň Danmarks CO2-reduktion til at falde markant frem mod 2030. Dansk Folkeparti er med, og vi venter bare pň ministeren.

Vi er med i klimaloven, fordi vi skal undgň, at det bliver socialisterne pň den yderste venstrefl°j og De Radikale, der fňr lov til at diktere den gr°nne politik. Det er sket mange gange tidligere, og ja, det ender netop med noget sň molboagtigt som slukkede vindm°ller pň dage med strid vind.

Danskerne kan med rette sp°rge sig selv, hvorfor de har betalt for massiv st°tte til vindm°ller, og hvorfor de skal se pň m°llerne, hvis vi ikke har tŠnkt os at bruge dem?

Hovedvejen er gr°n str°m
Hovedvejen til at g°re klimaloven til virkelighed gňr nemlig gennem mere gr°n str°m og mindre benzin, gas og olie i vores biler og varme. Hvorfor skal vores fjernvarme laves pň kul, nňr den kan laves pň gr°n str°m?

Hvorfor vil ministeren tanke vores biler med mere biobrŠndstof lavet pň f°devarer, nňr de skal k°re pň el? Hvad skal vi sige til danskerne i de °konomisk mest pressede egne, som overvejer at k°be et nyt oliefyr, fordi det fortsat er for dyrt at lave varmen pň en varmepumpe?

Jeg troede, at regeringen bňde var gr°n og interesseret i at hjŠlpe folk i hele landet?

áEn molbohistorie lyder, at en stork truede med at trampe kornet ned i sin jagt pň fr°er i marken. Hyrden skulle ud at jage den vŠk, men ville hans store f°dder ikke g°re samme skade? Jo, sň en flok mŠnd tog markleddet af og bar hyrden pň leddet ud i marken. Sňledes blev skaden meget st°rre, da mŠndene kom trampende.

Elnettet skal have politisk opmŠrksomhed – det er hele forudsŠtningen for at f°re klimaplanerne ud i livet. Hvis vi fra Christiansborg ikke forstňr dÚt, er vi ikke klogere end mŠndene i marken"

SŠstrengur er engin trygging gegn ■vÝ a­ einst÷k ESBál÷nd geri ekki eitthva­ allt anna­.

Enn ein vi­v÷run um a­ treysta ekki fyrst og fremst ß fullveldi­ Ý orkumßlum okkar ■ar sem pˇlitÝkin getur greinilega hlaupi­ Ý orkupakkana og ParÝsarsamkomul÷g hinna fj÷rtÝu■˙sund fÝfla.


Fullveldissinnaflokkur

Gunnars Smßra Egilssonar, SˇsÝalistaflokkurinn,sem sty­st vi­ Eflingu Sˇlveigar Ínnu,haf­i skřra stefnuá fyrir stofnun. Hann vildi a­ ═sland ver­i fylki Ý Noregi.

Svo sag­i Ý frÚttum ■ß:

"Hugmyndir Gunnars Smßra Egilssonar um a­ ═sland ver­i fylki Ý Noregi hafa vaki­ grÝ­arlega athygli og n˙ stendur til a­ stofna stjˇrnmßlaafl um mßli­. Fylkisflokkurinn ver­ur stofna­ur formlega Ý haust og fˇlki er n˙ bo­i­ a­ skrß sig sem stofnendur."

Gunnará Smßri er n˙ hugmyndafrŠ­ingur Ý ■eirri barßttu Eflingar og opinberra starfsmanna a­ kollvarpa LÝfskjarasamningum sem voru ger­ir ß almennum vinnumarka­i og koma ß nřjum kjarasamningum. Margirá telja a­ slÝkir samningar ver­iá hinsvegar ver­bˇlgusamningar a­eins sem engar kjarabŠtur muni fŠra ■ar sem lÝfskjarasamningarnir hafi veri­ ■andir ˙t ß yztu n÷f.

VÝsa­ er til kjararasamningager­ar Ý Ůřzkalandi til samanbur­ar ■ar sem launahŠkkanir eru mj÷g varfŠrnar af ˇtta og biturri reynslu Ůjˇ­verja af ˇ­aver­bˇlgu. En 1929 ■ß fˇr pˇstbur­argjald ˙r hßlfu marki Ý fimmhundra­milljˇnám÷rk ß­ur en yfir lauk svo eitthva­ sÚ nefnt.

Sˇlveig Anna og Gunnar Smßri fara ˇtrau­ gegn ÷llum slÝkum mˇtbßrum og Štla a­ svÝnbeygja rÝkisvaldi­ undir veld hins nřja SˇsÝalistaflokks fyrrum au­valds■jˇnsins sem nefndur er fj÷gurrabla­aSmßrinn vegna gjald■rotas÷gu sinnar.

En er sß flokkur hans Gunnars Smßra fullveldissinna­uráfyrir ═sland?á

á


Eldv÷rp

eldvorp_nor­urAf sÝ­u Ëmars Ragnarssonar stel Úg ■essum myndum af Eldv÷rpum.

Ůarna streymirá˙t eitthva­ sem er tali­ lÝfshŠttulegt gas sem er ekki reikna­ inn Ý kolefnisfˇtspor ═slendinga frekar en K÷tlugÝgur sem blŠs ˙t jafnmiklu og ÷ll ■jˇ­in gerir ß sˇlarhring.

Hva­ ■arna er a­ gerast telur ekki af ■vÝ a­ ■a­ hefur ekki veri­ mŠlt. Gu­mundur umhverfis vill heldur moka ofan Ý Flˇaßveituna og a­ra skur­i fyrst til a­ kolefnisjafna?

En ■arna er a­ mŠlast lÝfshŠttulegt gas Ý st÷ku hellum.Hva­an kemur ■a­? Hva­ kemur upp ˙r hverjum lengdarmetra Ý Eldv÷rpum? Hver Štlar a­ borga kolefnisskattinn ■arna svona til jafnrŠ­is vi­ ßlveri­ Ý StraumsvÝk?á

eldvorp_reykjanes_sudur

VŠri ■a­ ekki fremur gali­ a­ byggja flugv÷ll ■vert ofan ß ■essa sprungustefnu n˙ i ßtt a­ nŠstu 4 virkuáeldfjallakerfum sem liggja ■vert ß ■etta Ý Hvassahrauni til dŠmis?

Ůarf ekki fˇlk ˙r Borgarstjˇrnarmeirihlutanum Ý ReykjavÝk til a­ lßta sÚr detta ■a­ Ý hug a­ Ýslenska rÝki­ leggi fram hundru­ milljar­a til slÝkrar framkvŠmdar svo ■eir geti teki­ ReykjavÝkurflugv÷ll til sÝn og selt hannáundir blokkir fyrir eigin reikning.Svona ßlÝka fagrar og Valsmannablokkirnar nřju ß ney­arbrautinni?

Eldv÷rpin eru tignarleg en ˇgnandi nßtt˙ruperlur sem tŠplega yr­i fˇrna­ fˇrna­ ßn hßva­a umhverfissinna.

á


ź Fyrri sÝ­a | NŠsta sÝ­a

Höfundur

Halldór Jónsson
Halldór Jónsson

verkfræðingur, flugdellukall, tennis-og badmintonspilari

-ekki góður í neinu af þessu-

Heimsˇknir

Flettingar

  • ═ dag (11.5.): 420
  • Sl. sˇlarhring: 785
  • Sl. viku: 5575
  • Frß upphafi: 3190777

Anna­

  • Innlit Ý dag: 346
  • Innlit sl. viku: 4748
  • Gestir Ý dag: 319
  • IP-t÷lur Ý dag: 303

UppfŠrt ß 3 mÝn. fresti.
Skřringar

Eldri fŠrslur

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband